Ekspert advarer: Trafikkaos kan vare i årevis

Den globale verdenshandel lider af for højt blodtryk, og den vil først finde sit normale lejde i 2024, mener ekspert

Kina lukkede i august for én terminal på Ningbo-Zhoushan-havnen, der er den tredjestørste i verden. Det skabte massive forsinkelser af varer. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Kina lukkede i august for én terminal på Ningbo-Zhoushan-havnen, der er den tredjestørste i verden. Det skabte massive forsinkelser af varer. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Der er ingen udsigter til, at den galoperende globale forsyningskrise får ende lige rundt om hjørnet.

Før har shipping-giganter og eksperter advaret om, at julehandlen som minimum ville blive ramt af trafikkaosset på havet, hvor store containerskibe ligger ugevis for anker, mens de venter på at komme i havn.

Nu lyder profetien, at krisen kan trække ud i yderligere to år.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Priserne stiger, og der er global varemangel - her er årsagerne og konsekvenserne

Få et overblik over årsagerne til og konsekvenserne af den globale forsyningskrise.

Til 2024
Ifølge Flavio Macau, lektor med speciale i forsyningskæder ved Edith Cowan University i Australien, vil verdensøkonomien stadig lide af voldsomme forsinkelser de kommende år.

- Lockdowns er forhåbentlig en saga blot uden for Kina, men der er stadig alle mulige restriktioner, som begrænser ​​menneskers frie bevægelighed, inklusiv arbejdere med efterspurgte færdigheder.

- Min opfattelse er, at forsyningskæden stadig har højt blodtryk, der konsekvent viser arytmi. Det vil tage til midten af ​​2024 at komme tilbage til normale forhold, siger han til The Guardian.

Artiklen forsætter under billedet ...

Det danske rederi Mærsk melder om lange køer ved havnene langs den amerikanske vestkyst. Foto: Tanja Carstens Lund/Ritzau Scanpix
Det danske rederi Mærsk melder om lange køer ved havnene langs den amerikanske vestkyst. Foto: Tanja Carstens Lund/Ritzau Scanpix

Coronaudbrud
De massive forsinkelser skyldes især coronaudbrud på kinesiske havne, som betyder, at man har været nødt til at lukke dem i perioder.

Hos Mærsk forventer man heller ikke, at situationen løser sig foreløbigt.

- Med vinter-, årsafslutningsferier i Nordamerika og Europa og det kinesisk nytår i Asien vil den allerede pressede forsyningskæde blive endnu længere strakt ud, efterhånden som arbejdere, lastbilchauffører og terminaler holder ferie, siger en talsmand til The Guardian.

- Normalt kan vi absorbere disse sæson-påvirkninger ret hurtigt, men når vi allerede er bagude, bliver det bare en forstærkende effekt, uddyber talsmanden.

Artiklen forsætter under billedet ...

Skibe på rad og række lå i april for anker ud for Long Beach-havnen i Los Angeles. Der er forsat trafikprop i december. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Skibe på rad og række lå i april for anker ud for Long Beach-havnen i Los Angeles. Der er forsat trafikprop i december. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun verdenshavene, der oplever trafikkaos. I Storbritannien er manglen på lastbilchauffører så omfattende, at de har store problemer med at få basale forsyninger over den britiske kanal.

Det fik i efteråret desperate briter til at slås om benzinen foran tanskstationer.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.