Ekspert afviser SAS-teori

Modstanden mod SAS' reklamevideo om Skandinavien er ikke nødvendigvis koordineret, men spredt effektivt i højreradikale miljøer

Se den udskældte kampagnevideo her. Video: SAS

Kritikken af SAS' nye reklamevideo om Skandinavien kan være blusset op gennem spredning fra svenske højreradikale sider til den russiske propagandagigant Sputnik.

Det siger researcher Mathias Cederholm i Aftonbladet.

- Mit indtryk er, at det var alternative svenske sites som Samhällnytt och Nyheteridag, som var blandt de første til at gøre opmærksom på det. Derfra spredte nyheden sig videre til mere ekstreme højrepopulistiske aktører, siger han,

De her sider har delt reklamen

Samhällsnyt
Tidligere kendt som Avpixlat, der var et svensk online medie med tætte båd til indvandrerkritiske Sverigedemokraterna og deres fremtrædende politiker Kent Ekeroth. Siden beskriver sig selv som en "uafhængig Sverige-venlige hjemmeside til nyheder og holdninger.

Siden bliver kategoriseret som højreradikal og racistisk af både svenske og internationale medier.

I 2017 blev Avpixlat til Samhällsnytt.

Nyheder Idag

Nyheter Idag er et svensk onlinemedie stiftet i 2014. De beskriver sig selv som et nyhedssite, der er baserede på frihedsværdier. De er blevet kategoriseret som et racistisk højrefløjsmedie med forbindelse til Sverigedemokraterna.'

Sputnik

Sputnik er et russisk statsmedie, der udkommer på 32 forskellige sprog. Mediet er kendt for at blande rigtige historier med fordrejede fake news for at påvirke læsernes virkelighedsopfattelse.

 

Mathias Cederholm afviser, at der skulle være tale om et regulært koordineret angreb på SAS, men mener derimod, at der er tale om en effektiv spredning blandt højreradikale på de sociale medier.

- Der findes en række internationale netværk som er tæt sammenkædede. Når noget begynder at sprede sig, kan det gå hurtigt, siger Mathias Cederholm til Aftonbladet.

Det er forventeligt
Forsker i politik og manipulation af digitale medier på Malmö Universitet Johan Farkas mener, at det mest overraskende ved sagen er, at SAS er overraskede over reaktionen på deres reklame.

- Det her er en type reklame, der går ind i et politisk emne, der berør national identitet. Det er forventeligt, at der kommer en reaktion fra de alt-right (højreradikale, red.) miljøer online, der efterhånden er meget stærke, siger han til Ekstra Bladet.

- Det, jeg er mest forundret over, er, at det kan komme bag på nogen. Det, at SAS tager det ned, tror jeg kun gør det større, da det bliver en del af et narrativ om, at SAS ikke ville have, at man skal se, hvor frygtelig videoen var. Derfor uploader folk det selv, siger han.

Koordineret, men ikke et cyberangreb
På det kontroversielle internetforum 4chan finder man hurtigt en tråd, der omhandler SAS' reklamevideo. Flere brugere opfordrer hinanden til at benytte sig af 'downvote'- eller kan ikke lide-funktionen på YouTube. Kommentarerne er af en særlig hadefuld karakter og er ifølge Johan Farkas en helt almindelig reaktion fra de radikale miljøer.

Han påpeger også, at de, der deltager, bestemt ikke kun kommer fra Skandinavien. Det internationale engagement får ifølge Farkas antallet af kommentarer og downvotes til at eksplodere.

Han mener dog ikke, at man på baggrund af aktiviteten på 4chan og spredningen på Twitter kan kategorisere kritikken af SAS' video som et koordineret forsøg på at sprede misinformation.

- Der er ingen tvivl om, at der er brugere på 4chan, der har opfordret til downvotes, for det er virkelig normalt, at brugerne forsøger at skabe røre, få medierne til at skrive om det og få SAS til at pille det ned, siger han.

Han påpeger, at man så den samme reaktion på en kontroversiel Gillette-reklame i 2019.

- Men jeg har ikke set bevis for et koordineret angreb, hvor brugere f.eks. systematisk har lavet falske profiler, som vi så det under Jyllands-Postens kommentarspor på Twitter, siger han med reference til de mange kinesiske profiler, der oversvømmede kommentarsporet under Jyllands-Postens satiretegning.

I det tilfælde kunne man se, at der blev oprettet falske profiler, der forvrængede virkeligheden i kommentarsporet. Det er ikke tilfældet her.

At brugere opfordrer til at kritisere i samlet flok på sociale medier er, hvad man burde forvente, siger Johan Farkas.

Samfund - 12. feb. 2020 - kl. 20:08 SAS indrømmer: Ny video var planlagt

SAS lagde onsdag eftermiddag en redigeret version af reklamen op. Video: SAS

310 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere