Ekspert: Bør inkludere droppet vaccine

Johnson & Johnson burde være en del af det generelle vaccineprogram, mener ekspert

Ekspert: Bør inkludere droppet vaccine

Så langt er vi nået med covid-19-vaccinationerne

Tiden går, og flere og flere danskere har fået deres første corona-vaccination.

Som det ser ud i vaccinekaldeneren nu, er danskerne, der ønsker at blive vaccineret, først færdigvaccinerede til september. Og det kan vise sig at blive endnu senere.

Det kommer blandt andet af, at den tyske Curevac-vaccine, som ellers skulle have været en del af det generelle vaccineprogram, endnu ikke er godkendt til brug i Danmark. Dog er vaccinekalenderen ikke opdateret siden de seneste dårlige nyheder om Curevac-vaccinen.

Ifølge Karen Angeliki Krogfelt, professor i helbred og sygdom ved Roskilde Universitet, burde man indrulle Johnson & Johnson-vaccinen som alternativ på lige fod med Pfizer og Moderna.

- Johnson & Johnson har den fordel, at der kun er tale om en enkelt vaccination modsat andre, som kræver to. Det vil i sidste ende være med til at holde vaccinekalenderen, siger hun til Ekstra Bladet.

Mere end halvdelen af alle vaccineberettigede danskere har nu fået første stik.

Johnson & Johnson blev i maj taget ud af det generelle vaccineprogram, da det blev opdaget, at den havde nogle sjældne bivirkninger som blodpropper.

Den tilbydes stadig til frivillige, der ønsker den, og muligheden for at få vaccinationen overstået hurtigt, har også lokket mange - primært unge mænd - til at skrive sig op til vaccinen. Men det kan være et problem, mener Karen Angeliki Krogfelt.

- Vi er alle mennesker, og nogle vil måske ikke helt fortælle sandheden om deres helbred, hos en læge de ikke kender, hvis de bare rigtig gerne vil vaccineres, siger Karen Angeliki Krogfelt, og fortsætter:

- Derfor synes jeg, hvis man vælger at bruge Johnson & Johnson på lige fod med Pfizer og Moderna, at alle skal forbi deres egen læge først. Deres egen læge har nemlig adgang til alle patientens sundhedsdata, og det er et bedre grundlag for at vurdere, om en patient er i risikozonen for at få slemme bivirkninger, siger hun.

Så mange har fået bivirkninger
Både Johnson & Johnson og AstraZenica har tidligere været en del af det generelle vaccineprogram i Danmark, men er taget ud da risikoen for bivirkninger overstiger behovet for flere vacciner.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan vaccinen være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader.

Én vaccineret person per 40.000 får ifølge Sundhedsstyrelsen alvorlige bivirkninger af AstraZenica. Det er dog usikkert, hvor mange der får alvorlige bivirkninger ved Johnson & Johnson, men det er nogle af de samme komplikationer, der er opdaget ved begge vacciner.