Ekspert: Derfor giver det mening at puste liv i Fona

25 Fona-butikker bliver lukket landet over, men løbet er langt fra nødvendigvis kørt for kæden, vurderer ekspert

Tidligere på måneden kunne Fona fortælle, at de gik i betalingsstandsning. Se klip fra pressemødet her

Det kom næppe som den store overraskelse for nogen, at de økonomiske problemer i Fona i sidste ende ville ende ud i lukninger af butikker, og fredag morgen fik 25 butikker så officielt dødsstødet af den hårdt trængte koncern.

Dermed bliver antallet af forretninger barberet ned fra 56 til 31 i det, der kan betragtes som første skridt i den redningsplan, der skal få Fona tilbage på rette kurs, efter at kæden har været tvunget i knæ af blandt andet elektronikgiganten Powers indtræden på markedet.

Foto: Jonas Olufson Samfund - 26. feb. 2016 - kl. 08:46 Se listen: 25 Fona-butikker lukker

Mangler en stol
Ifølge Dorte Wimmer, der er ekspert i detailhandel og forbrugeradfærd hos Retail Institute Scandinavia, er lukningen af en stribe butikker et skridt i den rigtige retning for Fona.

- Jeg har tidligere sagt, at de skal gøre tre ting. Heraf er en af tingene at optimere deres butiksnet, som jo er det, de er i gang med ved at lukke butikker. De har nogle, som ikke ligger optimalt, og som er for dyre i husleje, siger hun til Ekstra Bladet.

- Derudover skal de skaffe noget kapital, og så skal de kigge på deres koncept og finde ud af, hvem de vil være noget for, hvorfor de skal være det, og hvordan de bliver det, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun forklarer, at en af hovedårsagerne til, at Fona har haft det så svært, er at de ikke har 'fundet en stol at sidde på' i forhold til at brande sig på noget konkret.

- Power sidder på pris-stolen sammen med Elgiganten, mens man har butikker som Humac og Hi-Fi Klubben, som har sat sig på kvalitets- og servicestolen. Så det er her, Fona skal finde ud af, hvad de vil være, og hvem de vil være noget for. Nu har de taget fat på butikslukningerne, og så vil næste skridt være at definere, hvordan de skal være noget for nogen, og hvad det er for et hul, der måske er i markedet, som de kan gå ind og dække, siger hun.

De ansatte i Fona var langt fra de første til at vide, om de havde udsigt til at beholde deres job. (Arkivfoto: Carsten Bundgaard) Samfund - 26. feb. 2016 - kl. 11:27 Fona-ansatte raser: Fik fyreseddel gennem pressen

Fysiske butikker stadig dominerende
De økonomiske problemer for Fona kommer som seneste led i en stribe af mindre elektronikforretninger, der har måttet bukke under og trække stikket. Først var det i 2008 Merlin, der efter økonomiske problemer blev solgt til firmaet bag Expert og Punkt1 og lukkede de fysiske butikker, mens TP Musik i 2012 blev erklæret konkurs efter svigtende økonomi.

Dorte Wimmer mener ikke, det nødvendigvis behøver gå den vej for Fona, selvom hun ikke ønsker at spå om, hvorvidt Fona stadig eksisterer om fem år.

Hun understreger dog, at der ikke er nogen grund til at tro, at internethandlen har taget levegrundlaget for butikker som Fona, og derfor er der grund til stadig at holde liv i Fona.

- Hver gang vi bruger 100 kroner på elektronik, så bruger vi 15 kroner online, og resten bruger vi i de fysiske butikker. Så en af nøglerne for dem er at være relevante i de sammenhænge, som forbrugerne handler ind på. Så deres succes afhænger meget af, hvor dygtige de er til det.

- Selvfølgelig er der meget salg online, og der vil også være mere fremover, men der er stadigvæk brug for de fysiske butikker, men de har bare brug for at redefinere deres rolle, i stedet for bare at være et sted, hvor man går ned og henter sine ting. Og det er et arbejde hen mod at finde den rolle, de skal i gang med nu.

I forbindelse med lukningen af de 25 Fona-butikker, bliver omkring 300 personer afskediget. Få et overblik over, hvilke butikker, der bliver lukket, herunder.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere