Ekspert: Dybt problematisk for Danmark

Det er et problem for en lille stat som Danmark, når den amerikanske præsident smækker med døren. Derfor arbejder diplomatiet nu på højtryk, vurderer USA-kender

Hvordan skal Trumps udmelding forståes - og hvad kommer udviklingen til at betyde for relationerne Danmark og USA imellem? Analysen får du her. Producer: Lasse Brøndal

Danmark har hårdt brug for at få styr på forholdet til vores nærmeste allierede efter præsident Trumps pludselige aflysning af statsbesøget, der var planlagt til at finde sted om blot få uger.

Og selvom vi ikke taler om en afgrundsdyb krise, så arbejder diplomatiet lige nu på højtryk.

Det vurderer udenrigsredaktør på Kongressen.com og cand.mag. i amerikanske studier Philip Chr. Ulrich over for Ekstra Bladet.

Skulle have knyttet bånd
- Der er sket det, at præsidenten er blevet fornærmet og smækker med døren. For det er jo reelt set det, han gør.

- Og det er et problem for en lille stat som Danmark, når den amerikanske præsident smækker med døren på den måde, siger Philip Chr. Ulrich.

Han siger samtidig, at besøget havde været en glimrende mulighed for Danmark og de danske politikere til at komme tæt på præsidenten, som gennem hele sin embedsperiode har vist, at de personlige relationer er utrolig vigtige.

- For Danmark havde det jo været en gevinst at få Donald Trump på besøg. Det er altid godt for en lille stat som Danmark at få USA's præsident på besøg.

- Nu havde vi jo to dage, hvor vi havde mulighed for at imponere ham, for at tale med ham, for ligesom at etablere den personlige relation til Danmark, som vi ved er vigtig, når vi har at gøre med Donald Trump, siger han.

Ambassadør bød velkommen
Det var tilsyneladende ikke kun danskerne, der blev overraskede over de ændrede planer, som præsidenten annoncerede, efter at han havde fået afslag på at købe Grønland.

Blot timer inden aflysningen havde den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, på Twitter annonceret, at både hun og Danmark var klar til at modtage præsidenten.

- Lige nu arbejder det amerikanske og danske diplomati på højtryk. Det tror jeg ikke, der er nogen som helst tvivl om.

- Det er den her kobling mellem præsident Trumps person og amerikansk diplomati og dermed også relationerne til andre lande, som udfordrer både den amerikanske side af diplomatiet, men så sandelig også venner og modstandere i internationale relationer, siger Philip Chr. Ulrich.

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 21. aug. 2019 - kl. 07:28 - Trump er et forkælet barn

1310 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere