Ekspert: - Ekstremt dårligt tidspunkt

Søren Brostrøm sender kommunikationsholdet på banen, da han selv begår en bommert, og det klæder ham ikke, vurderer ekspert

Søren Brostrøm er i disse dage aktuel i en videokampagne, hvor han dukker op som skræmmefigur for at hjælpe unge med at huske coronarestriktionerne - restriktioner, som han selv glemte i et tog mod København. Video: Sundhedsstyrelsen

Timingen for Søren Brostrøm er skidt.

Det vurderer en ekspert i shitstorme, William Atak.

Tirsdag udgav Sundhedsstyrelsen i række reklamevideoer med direktøren i fokus, og nu bliver han selv taget i ikke at bruge mundbind.

- Folk tænker 'ved han noget, vi ikke ved?', 'betyder det, at vi ikke skal frygte virussen, for han frygter den tydeligvis ikke?', siger Atak til Ekstra Bladet.

- Han er jo den mand, der ved mest om det, så det falder på et ekstremt dårligt tidspunkt, når de kører den her kampagne.

Her begår Brostrøm sin bommert nummer to og glemmer mundbindet i toget. Privatfoto
Her begår Brostrøm sin bommert nummer to og glemmer mundbindet i toget. Privatfoto
 

'En fejl'
Samtidig sejler krisekommunikationen fra Sundhedsstyrelsen, vurderer eksperten:

- Han har ikke selv udtalt sig, og det synes jeg er forkert. Ved fitnesscenter-forglemmelsen var han selv ude og beklage med en video, hvor han sagde, at 'han bare er et menneske.'

- Nu får han en kommunikationsafdeling til at skrive, at 'det er en fejl, men heldigvis kom der en kontrollør og mindede ham om det.' Det sender et forkert signal, at han har for travlt til selv at erkende sin fejl.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Skal gå forrest
Siden coronakrisen brød ud i starten af 2020, har Søren Brostrøm været i frontlinjen.

- Når han siger noget, skal folk følge det. At han to gange laver de her fejl, kan skabe tvivl om effekten for mundbind og afspritning, siger William Atak med henvisning til episoden i oktober, da Brostrøm ikke sprittede en træningsmaskine af.

- Når det så sker anden gang, så tror jeg, at hans ambassadører, der støtter ham, bliver nærmest pinlige over fortsat at skulle bakke op om noget, når 'helten' begår fejl.

Søren Brostrøm glemte også sine egne retningslinjer i oktober, hvor han blev taget i at træne uden at spritte maskinen af bagefter.

472 kommentarer
Vis kommentarer