Ekspert: Islamisk Stat er ligeglade med at DU håner dem

Hackergruppen Anonymous har opfordret alle til at tilslutte sig premieren på en nyopfundet mærkedag; 'hån Islamisk Stat-dag'

I denne video, der blev sendt ud efter terrorangrebene i Paris, fortæller Anonomous, at de vil udstille IS-terrorister

Den 11. december er, af den efterhånden meget omtalte hackergruppe Anonymous, blevet udnævnt til 'hån Islamisk Stat-dag'.

Her skal man hverken give hinanden gaver, købe blomster til kæresten eller eller klæde sig ud. Den slags traditioner har allerede deres egne datoer og dage.

På 'hån Islamisk Stat-dagen' den 11. december er der kun et hovedmål; at håne og irriterere Islamisk Stat mest muligt - primært på de sociale medier. Og det kan gøres ved at lægge hånlige billeder ud, dele billeder af døde IS-medlemmer med hånlige hashtags som #daesh og #daeshbag.

(Foto: AP) Samfund - 11. dec. 2015 - kl. 09:21 Anonymous': I dag er det 'hån Islamisk Stat-dag'

Ideen er, at verden skal vise Islamisk Stat, at vi ikke er bange for dem. At de ikke kan få os ned med nakken.

Men er det ikke farligt, offentligt at drille, tirre og håne en terror-organisation som Islamisk Stat?

Risikerer man at blive mål for Islamisk Stats vrede, hvis man prikker til dem på denne måde?

Det har Ekstra Bladet spurgt en ekspert om. En mand som har indblik i Islamisk Stats tankegang; journalist, forfatter og historiker Deniz Serinci, der i år udgav bogen 'Terrorens Kalifat – et indblik i Islamisk Stat'.

- Har man noget at frygte som dansker, hvis man hopper med på 'hån Islamisk Stat-dagen' og deler hånlige billeder og hashtags på de sociale medier?

- Man har overhovedet ikke noget at frygte. Hvis man som dansker gør det, tænker Islamisk Stat bare; 'nå, og hvad så'? Men det er klart, at hvis man bor et sted, hvor der er mange IS-sympatisører, og man som muslim går ud og tager afstand fra IS, så kan man godt blive set som forræder. Så kan det godt være, at de giver dig den kolde skulder, når de møder dig nede i Netto, forklarer Deniz Serinci.

- Så hvis en af Ekstra Bladets brugere vælger at deltage i hånen mod Islamisk Stat, så mener du ikke, at de har noget at frygte?

- Overhovedet ikke, overhovedet ikke. Hvorfor skulle IS gå op i, om en tilfældig borger i et lille land som Danmark har hånet dem på internettet? De har større ting at tage sig til. Jeg tror ikke, at det får nogen effekt, at nogle danskere vælger at mobbe dem på internettet.

- Hvad hvis det bliver en verdensomspændende begivenhed, hvor hele Europa og USA står sammen i denne hån-kampagne?

- Det der virkeligt batter, er hvis muslimske unge i Europa går imod IS. Det ville sende et klart signal til IS, for IS spiller rigtig meget på, at det er her Vesten mod Islam. Hvis en der hedder Muhammed, Omar, Ali eller Hussein deltog, ville det sende et signal om, at IS ikke skal tro, at de taler på vegne af alle muslimer. Det er ikke Islam mod Vesten. Det er Vesten, muslimer, kristne, alle mod Islamisk Stat. Det ville ødelægge hele Islamisk Stats fortælling. Det ville være effektivt. Der er ikke nogen tvivl om, at når IS angriber Vesten, handler det også om at sætte muslimer og ikke-muslimer op mod hinanden.

- Synes du, at det er en god idé at have en specifik dag, hvor verden står sammen og siger; det ,som IS laver, repræsenterer ikke Islam og dele hånende ting om IS?

- Det betyder da meget, at der er en bestemt, fælles dag, hvor man står sammen og tager afstand til IS, siger Deniz Serinci.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen