Ekspert: - Nedlukning bør forlænges helt til påske

Skal Danmark undgå en tredje bølge af coronavirus, må nedlukningen forlænges, siger lektor i matematisk epidemiologi

Mens Region Hovedstaden som landets største sundhedsvæsen er i fuld gang med at ruste sig til en tredje bølge af coronapandemien, anviser Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på RUC, vejen til helt at undgå - eller udglatte - endnu en smittebølge:

Forlængelse af nedlukningen helt til påske. Altså yderligere to måneder ud over den nedlukning, der lige nu er gældende.

- Mit bud er, at vi skal helt hen til påske, før vi kan lukke op igen, siger Viggo Andreasen til Ekstra Bladet.

- Hvis vi beholder de nuværende restriktioner, kan vi undgå, at smittetallet begynder at stige. Hvis vi derimod slækker på restriktionerne, rammer det os i nakken i løbet af to uger.

- Grunden til, at landet er lukket så hårdt ned lige nu, er jo, at vi skal undgå en tredje bølge. Man kan se på tallene fra England, at hvis man ikke lukker meget kraftigt ned, så vil smitten med B117 vokse kraftigt, siger Viggo Andreasen.

- Risikoen for, at vi får sådan en bølge, er håndgribelig, og det er er derfor, landet er lukket ned.

Grim situation
Andreasen vurderer, at det i en forlænget nedlukningsperiode kan vise sig nødvendigt at justere på visse restriktioner for at 'gøre livet lidt mere tåleligt' for danskerne.

Det kunne ske ved for eksempel at udnytte lyntestning til at tillade skoleelever at komme i skole hver anden dag, siger Viggo Andreasen.

- Men det er stensikkert, at hvis vi sænker paraderne for meget, så stiger tallene, siger han.

- Det er en grim situation at stå i, for samtidig med, at vi ikke må slække for meget på nedlukningen, så er det svært at få befolkningen til at tage det her alvorligt, hvis der ikke er ret mange smittede.

- Det er den store udfordring, siger Andreasen.

I omkring en halv time så det ud til, at indrejserestriktioner til USA for blandt andet Danmark ville blive ophævet, da Trump meddelte, at de 26 Schengen-lande igen ville kunne rejse til USA. Men Joe Biden vil blokere for tiltaget, når han onsdag bliver præsident. (Arkivfoto.) Foto: Kevin Lamarque/Reuters Nyheder Trump ophæver indrejserestriktioner - Biden vil lukke ned igen

Kol-patienter har ikke i samme grad som normalt optaget sengepladser på hospitalerne, da corona har fået dem til at skåne sig selv for blandt andet luftvejsinfektioner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Samfund Corona har givet hospitalerne færre kol-patienter

Parret forklarer deres rejse med, at den var arbejdsrelateret. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Fortryder ikke Dubai-rejse - men forstår folks misundelse

674 kommentarer
Vis kommentarer