Annonce:
Annonce:

Ekspert om ande-panik: Fabrikken bør lukkes

Dansk And A/S erkender, at omfanget af sagen med dårlige juleænder kan være større, end først antaget

Hvis du har købt en fersk Dansk And fra Meny, skal du lige kigge på den en ekstra gang. Arkivfoto: Nikolaj Svennevig
Hvis du har købt en fersk Dansk And fra Meny, skal du lige kigge på den en ekstra gang. Arkivfoto: Nikolaj Svennevig
Annonce:
Følg Samfund

Adskillige danske familier fik spoleret julemiddagen, fordi Dansk And A/S leverede dårlige ænder til en række supermarkeder landet over.

Lillejuleaften påpegede ejer Martin Daasbjerg, at der 'blot' var tale om 20-30 dårlige ænder fra et enkelt parti, som blev pakket 10. december.

Ekstra Bladet har imidlertid fået mere end 100 henvendelser fra danskere, der har købt ildelugtende ænder med andre pakkedatoer end 10. december.

Fødevareekspert og bromatolog Orla Zinck var da heller ikke et sekund i tvivl, da han fik fingrene i de dårlige ænder.

- Der var tale om to økologiske ænder til knap 500 kroner pr. styk. De stank frygteligt af kloak og var pakket 12. december. Men det, som producenten har påstået er, at 20-30 konventionelle ænder produceret den 10. december, stank surt. Så noget er helt, helt galt, siger Orla Zinck.

Danmark i rådden ande-panik: Det skal du gøre

Annonce:

Erkender større omfang
Ejeren af Dansk And A/S, Martin Daasbjerg, fortæller til Ekstra Bladet, at virksomheden har fået flere henvendelser, end de plejer op til jul. Og han erkender, at der efter alt at dømme er tale om flere ænder, end man først meldte ud.

- Jeg vil ikke afvise, at der kan være enkelte ænder, som ikke er kommet korrekt gennem systemet fra andre pakninger end 10. december. Der kan være ænder fra andre dage, der har fået en forkert nedkøling. Men vi har lokaliseret vores største problem i det konkrete parti fra 10. december, som vi har trukket tilbage.

- Omfanget kender jeg ikke, men vi arbejder på det her i døgndrift. Både på at finde ud af, hvad der er sket, og hvordan vi kan afværge, at noget tilsvarende sker igen, siger Martin Daasbjerg og fortsætter:

- Vi skal have fuldstændig styr på vores drift. Specielt vores temperaturer. Det er altafgørende, at temperaturen i alle ferske ænder kommer lynhurtigt ned.

Myndighed advarer: Denne juleand må du ikke spise

- Fabrikken bør lukkes
Martin Daasbjerg forklarer, at problemet sandsynligvis skal findes i den nedkølingsteknik, man har brugt.

Annonce:

Det er dog ikke en forklaring, som fødevareekspert Orla Zinck giver meget for.

- Jeg vurderer, at hele hans produktionsmiljø længe har været inficeret med en bakterie – eksempelvis coli eller en anden bakterie, som udløser en stank. Jeg tror ikke på, det udelukkende skyldes et temperatursvigt, som han har hævdet, siger han til Ekstra Bladet.

Orla Zinck har en ganske klar holdning til, hvad der skal ske med Dansk And A/S ovenpå miseren.

- Fødevarestyrelsen bør lukke fabrikken, indtil det står lysende klart, hvad der kunne udløse denne fødevareskandale, siger han.

Raser over dårlige juleænder: Nu står den på leverpostejsmadder

Ingen produktion i en måned
Ifølge ejer Martin Daasbjerg behøver Fødevarestyrelsen imidlertid ikke komme og sætte hængelås på døren til fabrikken. Produktionsstoppet kommer således helt af sig selv.

Annonce:

- Vi har foreløbig en måned, hvor vi skal lave nogle tekniske tiltag, så vi producerer ikke noget som helst igen før slutningen af januar. Vi har en god og konstruktiv dialog med Fødevarestyrelsen, og de får lov at kigge os over skulderen, når de har lyst, siger Martin Daasbjerg.

Han understreger desuden sin ærgrelse over de dårlige ænder.

- Vi tager det her med den størst mulige seriøsitet, og vi er kede af, at vi har leveret ænder til danske juleborde, hvor der sidder skuffede forbrugere.

Inger købte rådne ænder: Det lugtede af prut i hele køkkenet

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: