Ekspert om grænselukning: - Fuldstændig meningsløst

På den anden side af sundet er den svenske statsedpidemiolog Anders Tegnell ikke enig i, at det er en god idé at lukke landet af

På et pressemøde fredag aften lukkede Mette Frederiksen de danske grænser. Video: Anthon Unger

Følg Ekstra Bladets livedækning her

Danmark har taget drastiske skridt for at inddæmme coronavirussen. Men det at lukke grænser giver ingen mening.

I hvert fald ikke, hvis man spørger den svenske statsedpidemiolog fra den svenske sundhedsstyrelse Anders Tegnell, som Aftonbladet har talt med.

Tegnell kalder den danske beslutning 'fuldstændig meningsløs'.

- Historisk set har det vist sig at være et meningsløst tiltag, siger han til det svenske medie.

Samfund - 13. mar. 2020 - kl. 19:07 Coronavirus: De danske grænser lukker

Kan ikke retfærdiggøres
Han medgiver, at man kan forsinke smitten med et par dage eller en uge. Men på trods af det giver han ikke meget for Danmarks lukning.

- Bare tanken om, at du kan holde et land udenfor. Det er bare ikke muligt med det, vi ved om sygdommen i dag.

- Det kan ikke begrundes ud fra et videnskabeligt perspektiv.

Og logisk nok spørger Aftonbladet Anders Tegnell indtil, hvorvidt det ville være en progressiv løsning at følge de danske eksempel.

- Jeg synes, at det er meget vanskeligt at se, hvordan det kan hjælpe os. Der er ingen undersøgelser, der kan understøtte det. Tværtimod vil det skade os økonomisk. Det er der på den anden siden lavet studier om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Aders Tegnell ryster på hovedet af danskerne. Foto: Claudio Bresciani/TT/Ritzau Scanpix
Aders Tegnell ryster på hovedet af danskerne. Foto: Claudio Bresciani/TT/Ritzau Scanpix

Ved pressemødet fredag aften blev det oplyst, at Danmark havde været i kontakt med sine nabolande om beslutningen.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har nabolandene vist forståelse, selv om de ikke nødvendigvis har været enige i de drastiske tiltag.

Anders Tegnell fra den svenske sundhedsstyrelse kendte imidlertid ikke til beslutningen, som han altså nok også ville have rådet imod.

- Det nok en beslutning, som er taget helt på politisk niveau, siger han til Aftonbladet.

Følg Ekstra Bladets livedækning her

651 kommentarer
Vis kommentarer