Ekspert om mord på saudisk journalist: Derfor tøver Trump

Trump ønsker ikke for alvor at sanktionere det saudiske styre, efter mordet på Jamal Khashoggi, fordi USA er afhængig af et godt samarbejde med Saudi-Arabien, lyder vurderingen fra ekspert

Forstå sagen om Jamal Khashoggi og Trumps reaktioner helt kort (Video: Martin Ekelund)

Natten til lørdag brød Saudi-Arabien længere tids tavshed, da styret i en erklæring bekræftede, at den forsvundne saudiske journalist, Jamal Khashoggi, døde på konsulatet i Istanbul.

Det oplyste en offentlig anklager i Saudi-Arabien ifølge det statslige telegrambureau Saudi Press Agency.

- Diskussioner fandt sted med Jamal Khashoggi på konsulatet i Istanbul, og det udviklede sig negativt og endte med slagsmål og skænderi. Slagsmålet førte til hans død, og de forsøgte at skjule, hvad der var sket, oplyste anklageren i en erklæring, der få en række statsledere til at ryste på hovedet og tvivle på, at vi har fået den fulde sandhed.

Stærke interesser i samarbejde
Dette gælder dog ikke USA's præsident, Donald Trump, der natten til lørdag dansk tid tilkendegav, at man anerkender forklaringen fra saudiernes egen undersøgelse. 

Men hvorfor gør man det, når der så åbenlyst er tale om en løgn?

Ifølge Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com og ekspert i amerikansk politik, hænger det sammen med, at Saudi-Arabien er så vigtig en samarbejdspartner for USA, at ikke engang mordet på en systemkritisk journalist i en fremmed nationalstat er værd at blive uvenner over.

- For Præsident Trump er der nogle økonomiske og geopolitiske interesser, der trumfer i denne her sag. Saudi-Arabien er simpelthen for vigtig en allieret til at man skal ødelægge forholdet på grund af drabet på en journalist. Det er derfor, man fra administrationens side kaster sig over hvilken som helst forklaring, det saudiske styre kommer med, forklarer han og tilføjer:

- USA er simpelthen afhængig af et godt samarbejde med Saudi-Arabien, blandt andet til at håndtere Iran. USA mangler venner i mellemøsten, og den amerikanske strategi i mellemøsten er reelt set bundet op på forholdet til Saudi-Arabien og Israel, siger Philip Christian Ulrich, som desuden forklarer, at Trump langt fra er den første amerikanske præsident, der har udvist denne form for forsigtighed overfor Saudi-Arabien.

- Historisk set er det ikke fordi, amerikanerne har været super gode til at slå i bordet over for det saudiske styre. Det varierer, hvor meget amerikanske præsidenter taler om eksempelvis menneskerettigheder, men fælles for dem alle er, at hvis det er økonomiske eller militære interesser på spil, er de vigtigere, end at lande behandler deres befolkninger ordentligt, siger han.

Trump lover, at han sammen med kongressen vil se på sanktioner ovenpå drab af journalist. Foto: Ritzau Scanpix/Mandel Ngan Politik - 20. okt. 2018 - kl. 10:34 Efter indrømmelse fra Saudi-Arabien: Trump åben for sanktioner

Bløde sanktioner
Udenrigsredaktøren forventer ikke, at USA vil sanktionere Saudi-Arabien i en grad, der vil risikere at skade det nære partnerskab.

En række amerikanske senatorer har dog lagt pres på præsidenten, og hvis det fortsætter, er det ikke utænkeligt, at Trump vil forsøge at gøre dem tilfredse ved at indføre nogle 'bløde' sanktioner, forklarer han.

- Hvis presset bliver for stort fra amerikanske senatorer, vi administrationen sandsynligvis - og muligvis i samarbejde med det saudiske styre - finde ud af nogle sanktioner mod saudierne i den bløde ende. Så kan man sige, at man har straffet de skyldige. Desuden henviser amerikanerne til, at Saudi-Arabien selv har taget handling, og at kronprinsen selv står i spidsen for efterforskningen, lyder vurderingen.

Se også: Medie: Udviklig i Khashoggi-sag kan skade Saudi-Arabiens økonomi

112 - 10. okt. 2018 - kl. 22:05 Medie: Forsvundet journalist blev myrdet som i 'Pulp Fiction'

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere