Ekspert om Nordea-anmeldelse: Det er en kæmpe sag

Hvis der er hold i hvidvask-anmeldelsen mod Nordea, er det den største hvidvaskskandale i de nordiske lande, vurderer ekspert

Hedgefonden Hermitage Capital Management har fundet mistænkelige overførsler for 1,1 milliard kroner. Foto: Jens Dresling/Ritzau/Scanpix
Hedgefonden Hermitage Capital Management har fundet mistænkelige overførsler for 1,1 milliard kroner. Foto: Jens Dresling/Ritzau/Scanpix

Nordea er blevet anmeldt til Bagmandspolitiet for hvidvask af hedgefonden Hermitage Capital Management, hvor William Browder er chef.

Hvis der er hold i anklagen, har Nordea fået sig en meget stor sag på halsen.

- Hvis man siger, at Danske Bank-sagen hører til i Estland, og hvis William Browder har ret og at beløbet også passer, kan det meget vel vise sig at være den største hvidvaskskandale i Norden nogensinde, siger direktør i Revisorjura.dk og ekspert i hvidvask, Jakob Dedenroth Bernhoft til Ekstra Bladet.

Se også: Bagmandspolitiet bekræfter: Nordea er blevet anmeldt

Hedgefonden har sendt dokumenterne til det bagmandspolitiet, der angiveligt skulle vise, at Nordea har hvidvasket, og fonden skulle have fundet mistænkelige overførsler for 1,1 milliard kroner til 365 forskellige konti i Nordeas svenske, danske, finske og norske afdelinger, skriver Børsen, der er i besiddelse af dokumenterne.

Bagmandpolitiet i Danmark, Søik, og Norge, Økokrim, har bekræftet, at de har fået en anmeldelse mod Nordea. Det svenske Bagmandspoliti, Ekobrottsmyndigheten, har kun bekræftet, at de har modtaget en anmeldelse mod en større bank.

Noget om snakken
Selvom der kan være tale om, at Nordea kan være havnet som hovedpersonen i en stor hvidvaskskandale, kan den ikke måle sig med Danske Bank-sagen i Estland.

- I kroner og ører er det en lille sag. Men Danske Bank-sagen også ufattelig stor. Det, som gør sagen usædvanlig, er, at det er en ren skandinavisk sag. Det er rigtig mange penge, der stammer fra kriminalitet, der pludselig er sat ind på konti i Danmark, Norge og Svergie. Men jeg synes roligt, man kan sige, at det er en kæmpe sag, siger eksperten i hvidvask.

Se også: Manden der fældede Danske Bank anklager nu Nordea for hvidvask

 

Hermitage Capital Managements chef spillede en stor rolle i sagen om hvidvask i Danske Banks afdeling i Estland. Det var nemlig ham, der anmeldte banken for hvidvask til Bagmandspolitiet i Danmark.

- Det skulle ikke undre mig, at der var hold i anmeldelsen. William Browder er meget seriøs. Med Danske Bank-sagen var der noget om snakken, og han havde fuldstændig ret. Det skulle ikke undre mig, om der også var noget om snakken i forhold til Nordea, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere