Ekspert om omikron-alarm: Vi kender ikke omfanget endnu

Selvom coronavarianten meldes at give mildere sygdomsforløb, er vi nødt til at tage forbehold, mener virusekspert

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

WHO om den nye coronavariant omikron.
Følg Samfund

Omikron er ved at få fat i det danske samfund.

Tirsdag oplyste statsminister Mette Frederiksen, at varianten 'spreder sig uhyggeligt hurtigt'.

Der er dog ikke rapporteret dødsfald med varianten endnu og foreløbige studier peger på, at omikron giver et mildere sygdomsforløb, selvom den er mere smitsom.

Ekspert mener dog, at man skal tage omikron dybt alvorligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Direktør i Statens Serum Institut sagde på et pressemøde tirsdag, at smitteopsporingen ikke længere kan stoppe smitten med Omikron. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Direktør i Statens Serum Institut sagde på et pressemøde tirsdag, at smitteopsporingen ikke længere kan stoppe smitten med Omikron. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Bekymrende smittetal
Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, går smitteudviklingen i Danmark den gale vej.

- Alene det, at vi har så mange smittede. Vi ved jo, at nogle af dem ender på hospitalet. Det er godt nok en mindre procentdel, og det er ikke så galt, som det var sidste vinter, men hvis antallet af smittede stiger, må vi forvente, at flere ender på hospitalet.

- Så hvor mange har vi liggende på sygehusene, og kan vi følge med? Det er dét, der er kardinalpunktet i øjeblikket. Jeg er bekymret over smittetallene. Epidemien er også i vækst, så vi kigger også ind i at få endnu flere smittede, siger professoren.

FAKTA: Det ved vi om varianten Omikron

Her kan du læse mere om, hvad omikron-varianten er for en størrelse, og hvor meget der vides om den endnu:

* B.1.1.529 er en nyligt opdaget variant af coronavirus fra det sydlige Afrika.

* Den har fået navnet Omikron efter det græske alfabet som eksempelvis også Delta-varianten.

* Den har 50 dokumenterede mutationer - heriblandt 32, der er forbundet med spike-proteinet, som hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Til sammenligning har Delta-varianten to og Beta-varianten tre.

* Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kategoriseret varianten som 'bekymrende', og foreløbige data antyder, at der er høj risiko for gennembrudsinfektion.

* Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der endnu ikke opdaget nogen usædvanlige symptomer hos Omikron-smittede.

* I slutningen af november blev der registreret ét bekræftet tilfælde i Belgien. Det var Europas første.

* Omikron-varianten menes at stå bag en stor andel - måske 75-90 procent - af de nye smittetilfælde i Sydafrika. Især i den mest folkerige provins, Gauteng.

Kilder: WHO, AFP, NTB og NICD.

Ikke nok data
- Men studier peger jo på, at omikron giver et mildere sygdomsforløb end delta-varianten. Skal vi være så bekymret for den, at vi går i alarmberedskab?

- Det, synes jeg, er for tidligt at konkludere. Det er rigtigt, at der er nogle rapporter lige nu, som siger, at folk ikke bliver så syge. Mig bekendt har der heller ikke været dødsfald endnu. Men det er fortsat relativt få mennesker, der er smittet med omikron.

- Hvis det nu kun er unge mennesker eller børn, der har været smittet med den her virus, så mangler vi jo helheden til at forstå konsekvenserne. De bliver jo generelt ikke så syge ved smitte. Vi skal have et bredt udsnit af befolkningen, før vi kender omfanget, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Onsdag indførte regeringen en række nye restriktioner. På statsministeriets pressemøde sagde SSI–direktør Henrik Ullum, at seks personer i øjeblikket er indlagt med omikron. Nogle af de indlagte var blevet smittet med varianten på hospitalet.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.