Ekspert om senfølger: Pensionister klarer sig bedre end unge

- De kom til os uden varsel. I starten drypvis, og fra december 2020 væltede de ind som en tsunami. De mange mennesker, der har overstået infektion med covid, men bliver ved med at have de alvorlige symptomer, som kaldes 'hjernetåge'. Maria Hundebøll arbejder som ergoterapeut i Odense kommune. Da pandemien ramte, fik hun og hendes kolleger ekstra travlt. - I begyndelsen var det mest mennesker over 65 år. De kom direkte til os fra hospitalernes sengeafdelinger og senfølgerklinikker. Nu kommer her næsten udelukkende yngre mennesker under 50 år. Almindelige velfungerende, ressourcestærke og meget aktive mennesker, der måske ikke engang har haft et særligt voldsomt forløb med sygdommen, men nu lider af de her alvorlige følger, som forhindrer dem i at genoptage deres hverdag, arbejde og sociale liv. Det præcise antal ramte og konsekvensen af senfølger er stadig ukendt. Derfor har Danmark nu startet verdens største undersøgelse om senfølger efter covid. Her kan du læse: Fakta om verdens største undersøgelse Pensionister er hurtigst - Bliver nogle helt raske igen? - Sikkert! Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på andet. Men vi kan se nu, at det er pensionisterne, der klarer sig hurtigst og bedst, fordi de i forvejen har droslet ned og lært at prioritere deres energi. For andre grupper ser det ud til at tage noget længere tid, og nogle vil formentligt være nødt til at omlægge deres liv - i hvert fald i en periode. - Pensionister klarer sig hurtigere og bedre end unge? - Ja, for de har allerede, før de blev syge, etableret et liv, hvor de kan tage tingene i deres eget tempo. Vi kan godt være lidt bekymrede over, at det især er unge, der bliver smittet nu. De kører jo i et højt gear, og vil vi pludselig komme til at stå med en gruppe 20-25 årige, der ikke kan få fast job eller færdiggøre deres uddannelse på grund af de her senfølger? Føler sig glemte Maria Hundebøll fortæller, at hun oplever, at mange med senfølger føler sig oversete. - De føler sig enormt negligerede. Der er meget lidt fokus på, hvordan det er at blive ramt og skulle leve med langvarige følger - i forhold til omtale af vacciner, deltavarianter, daglige tal for smittede, indlagte og døde. Man glemmer, hvor store omkostninger senfølgerne har for de ramte, siger hun og fortæller, at man regner med, at omkring ti procent får senfølger. Symptomer på senfølger - Senfølger er mange forskellige ting. Hos os hjælper vi mennesker med svækkelse af de kognitive funktioner som f.eks nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær og den særlige træthed ‘fatigue’, som 70 procent har fået, siger hun. Træt på en anden måde - Men vi har vel alle prøvet at være trætte i perioder - Ja, men 'fatique' er ikke træt, som vi kender det, efter vi har arbejdet hårdt eller ikke har fået sovet nok. Det er træt på en helt anden måde. En udtalt træthed, der overtager både krop og hjerne, og som ikke forsvinder ved søvn. Mental fatigue svækker evnen til at tænke og være sammen med andre, mens fysisk fatique gør kroppen tung, svag og musklerne kraftløse. - Handler det i virkeligheden ikke bare om at tage sig sammen og få trænet sig op igen? - Det skulle man tro. Og det har rigtig mange også forsøgt, inden de kommer til os. For langt de fleste er jo netop vant til selv at gøre noget. De tænker, at nu må jeg så gi' den ekstra gas! Men det har vist sig, at det præcis ikke er det, man skal gøre. Det giver nemlig den stik modsatte effekt - man får det værre. - Vi vidste jo heller ikke selv ret meget om det i starten og anså det på linje med en lungesygdom, hvor genoptræningen netop består i hård fysisk træning. Men det betød, at vi fik nogle tilbage, der blot var blevet endnu mere dårlige. Vi ved nu, at det handler om at lære at forvalte den stærkt formindskede portion energi, man har. - Hvordan gør man det, hvis man er et meget aktivt menneske, der får energi af at have en fyldt kalender? - Det er også megasvært! Mange arbejder i stillinger eller som frontpersonale, hvor både arbejdsgiveren og funktionen kræver høj effektivitet. - Hvordan kan I hjælpe dem? - Vi kan ikke få symptomerne til at forsvinde helt, men vi hjælper dem med at få lavet en individuel, meget konkret og detaljeret genoptræningsplan. Den indeholder redskaber og strategier til, hvordan man i sin situation kan håndtere symptomerne og finde balancen mellem arbejde, privatliv - aktivitet og hvile. Altså at man ikke bare skal knokle på, men heller ikke bare blive i sofaen. - Hvad gør man, hvis man har brug for hjælp? - Man kan blive henvist via egen læge eller hospital. Men desværre er det meget forskelligt i de enkelte kommuner, hvor meget hjælp man kan hente. Vi har hidtil haft over 150 mennesker i behandling her, og vi kan mærke, at man på hospitalerne er blevet meget opmærksomme på, at det nytter at få folk ud til noget hjælp hurtigt. Venter man for længe, ser det ud til at give højere risiko for, at forløbet bliver sværere og langvarigt. - Hvordan kan I konkret hjælpe folk ? - Vi klæder dem f.eks på til at få lavet et arbejdsskema, der er meget detaljeret og konkret. Et skema, hvor der f.eks. ikke blot står 'pause', men hvad den skal bestå af. Hvor den skal holdes, hvor længe - og skal den holdes alene? I ro eller med musik - og hvordan på en travl arbejdsplads? Man kan f.eks. holde pauser ved at sidde på sit kontor og tegne kruseduller på et stykke papir og se ud til at lave en hel masse - men faktisk har man koblet fuldstændig fra. - Hvor længe er man i 'behandling'? - Typisk i fire til seks måneder - men det kan godt tage 12 måneder. For de fleste er målet at komme tilbage på arbejdspladsen. Når vi slipper dem herfra, er de endnu ikke på fuld tid, men vi er trygge ved det, fordi vi kan mærke, de begynder at kunne lidt mere, og de har lært at kunne skrue op og ned på deres symptomer. - Hvem bliver oftest ramt? - Vi kan se, at de meget travle mennesker også er dem, der bliver meget hårdt ramt. De har rigtig meget, de gerne vil tilbage til. De kæmper hårdt for selv at finde en vej, og det er først, når intet længere fungerer, de søger hjælp. - Når de får at vide, de skal sygemelde sig, får de simpelthen et chok. Det kan de slet ikke forestille sig. Men de får det at vide både hos lægen, på senfølgerklinikken og hos os, så efterhånden falder tiøren, og de kan selv mærke, at det er de simpelthen nødt til, for de skal sætte tempoet ned. Tænk på dig selv som en smartphone - Hvordan lærer man at sætte sit tempo ned? - Det første skridt er at forstå, at hvis man fortsætter med at køre i det høje tempo, vil ens krop og hjerne til sidst sætte ud. Man skal lære at fordele sin energi på en måde, så der stadig er kræfter til livskvalitet, der f.eks. kan være at kunne være sammen med sin familie eller de nære, mens man måske langsomt begynder på sit arbejde igen. Når jeg skal forklare det, bruger jeg ofte denne her model, hvor du ser din energi i løbet af dagen som en mobiltelefon: Tænk dig som en smart-phone Det handler i høj grad også om at finde strategier, der hjælper ens hukommelse og koncentrationsevne, siger Maria Hundebøll og forklarer: - Hvis man f.eks. skal på indkøb i et supermarked, kan det være så krævende, at man ikke kan lave andre ting den næste dag. Her kan man hjælpe sig selv ved at lave en ekstremt detaljeret indkøbsliste, inddelt i de grupper, varerne står i, så man kan gå en planlagt rute. Hvis man skal købe mel, skal man ikke kigge på tyve forskellige meltyper på forskellige hylder, men kun se på den midterste hylde og vælge én der uden at vurdere yderligere. Nogle har gavn af at bruge ørepropper, og i det hele taget handler det om at give sig selv nogle bedre kort på hånden til at klare hverdagens udfordringer. Her kan du læse om 44-årige Martin Poulsen, der har måttet omlægge sit liv efter corona. Guide: Det kan du selv gøre

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Ekspert om senfølger: Pensionister klarer sig bedre end unge

Mange unge med fuld fart på karrieren bliver hårdt ramt af senfølger efter covid. De får et chok, når det går op for dem, at de er nødt til at sygemelde sig, fortæller ergoterapeut Maria Hundebøll

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet