Ekspert om skandaløs Hummel-fyring: Et karaktermord!

På et dramatisk pressemøde fremlagde Hummel-boss Christian Stadil sine beviser for, hvorfor Søren Schriver blev bortvist i sidste uge. Ekspert kalder hele forløbet for underligt og uprofessionelt

Jeg har nok været naiv, lød det fra Stadil på pressemødet. Video: Kenneth Meyer

Onsdag aften fik den ikke for lidt på et pressemøde på Østerbro i København.

Med slag i bordet, tårer i øjnene og brusene arrigskab fremlagde Christian Stadil sine beviser for, hvor hvorfor Søren Schriver for 14 dage fik sparket som administrerende direktør i Hummel.

Tidligere havde Christian Stadil i en bombastisk pressemeddelelse beskrevet, hvordan Søren Schriver havde handlet 'groft illoyalt' og man samtidig havde afsløret 'alvorlige uregelmæssigheder' i koncernens tyrkiske datterselskab.

FAKTA om Hummel-skandalen

Ifølge Christian Stadil har direktøren bevidst givet bestyrelsen forkerte oplysninger om en handel i Tyrkiet.

Et af omdrejningspunkterne i beskyldningerne er en samtale, der omhandler en 23.000 kvadratmeter stor ejendom i Tyrkiet, som Hummel gerne ville købe for et beløb på omkring 9 millioner euro. Men personen, der hævdes at være Søren Schriver, ønskede i stedet, at den tyrkiske partner, Zeynel Akbul, skal købe ejendommen og overdrage en tredjedel af indtægterne fra ejendommen til Søren Schriver via et tyrkisk selskab.

Med aftalen om ejendommen ville Søren Schriver ydermere tjene 33% af huslejeindtægterne, som Hummel ville betale den tyrkiske partner for at leje ejendommen. Men kontrakten foreskriver også, at Søren Schriver skulle have en tredjedel ved et salg af ejendommen.

Efterfølgende fik den tyrkiske partner angiveligt dårlig samvittighed og besluttede sig derfor for at tage til Danmark for at mødes med Christian Stadil og hans far, Thor Stadil, og fortælle om Søren Schrivers planer om at tjene penge uden om Hummel. Få dage senere bliver Hummels direktør gennem 20 år bortvist.

Trods de grove beskyldninger afviser Søren Schriver selv, at han skulle have intentioner om, at han selv skulle tjene penge på den tyrkiske ejendom. Tværtimod. Det hele var ifølge ham i Hummels interessere.

Ekstra Bladet har også talt med Søren Schrivers advokat, Finn Schwarz, der på nuværende tidspunkt ikke har meget at fortælle.

- Vi kommer ikke til at sige noget i dag. Vi skal selvfølgelig kigge på de anklager og beskyldninger, der har været, og så vender vi tilbage, når vi har set på det, siger Finn Schwarz til Ekstra Bladet.

- Men er det overhovedet indenfor lovens ramme på den måde at rette alvorlige beskyldninger mod en anden person på et pressemøde?

- Det kan man altid diskutere, og det kommer an på, hvad der ligger i beskyldningerne. Men som sagt; Lad os tage den, når vi har haft lejlighed til at gennemgå dem, siger Finn Schwarz til Ekstra Bladet.

Imens sagen rullede, har offentligheden kunnet følge 'slåskampen' for afstand, og siden den efterhånden berømte pressemeddelelse har medierne spekuleret i, hvad der rent faktisk var sket.

Onsdag aften blev vi lidt klogere, men ifølge Søren Linding, redaktør og erhvervskommentator på Finans.dk, så sagen stadig dybt usædvanlig.

Det var en følelsesladet Christian Stadil, der fremlagde de beviser, der fik ham til at træffe beslutningen om at bortvise Søren Schriver. Foto: Kenneth Meyer Samfund - 23. feb. 2017 - kl. 09:51 Hummel-direktør slagtet for åben skærm: Nu svarer han igen

- Det er usædvanligt, fordi vi her ser en administrerende direktør og en ejer, der har kørt parløb i over 20 år, og så skilles de pludseligt ad i et kæmpe-brag. Det er i sig selv usædvanligt. Næsten lige meget, hvad han har gjort, så er det en uværdig måde at sige farvel til sin administrerende direktør på.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Fordi det var et så stort anlagt pressemøde, så gjorde det det også svært for modparten at forsvare sig. Det kan næsten kun signalere, at Christian Stadil må have været i sine følelsers vold. Der måtte virkelig være nogle ting, som han bare måtte ud med, og han kunne ikke holde sig tilbage, siger Søren Linding til Ekstra Bladet.

Uprofessionelt!
Redaktøren sammenligner onsdagens optrin med sagen fra 2012, hvor Fritz Schur på dramatisk vis sparkede Anders Eldrup ud af DONG. Årsagen dengang var, at Eldrup havde ageret uden om sine beføjelser og om bestyrelsen.

- Hvad synes du om måden, det er blevet håndteret på i dette tilfælde?

Foto: Mogens Flindt Samfund - 22. feb. 2017 - kl. 18:50 Derfor fyrede Stadil Hummel-direktør

- Hvis jeg skal sige det helt groft, så er det uprofessionelt. I mine øre lyder det en lille smule underligt, at de ikke kunne finde en løsning, når de har kørt et parløb så længe. De kunne have holdt tingene internt, og sendt Søren Schriver på ferie, ind til man fandt ud af, hvad der rent faktisk var foregået.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Så kunne de have meldt klart ud fra starten af i en samlet pakke, i stedet for at der skulle gå fjorten dage. Nu ender det jo med et karaktermord, og Christian Stadil siger jo også, at han har fortrudt den første pressemeddelelse, siger Søren Linding til Ekstra Bladet.

Svindel eller ej?
Søren Linding fortæller, at han ikke har hørt om lignende svindel kørt ud i pressen tidligere. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke har foregået.

- Formentlig findes der fortilfælde med samme type ’svindel’, men de bliver typisk lukket, inden andre får det at vide. Der kommer en fyring, og så bliver der hensat nogle penge i et regnskab. Herefter er det op til pressen at lægge to og to sammen. Det er sjældent, at det kommer ud til offentligheden.

- Jeg må sige, at jeg savner lidt et motiv i den her sag. Søren Schriver er jo ikke en mand, der ingen penge tjener. Men hvis Søren Schriver har trængt den tyrkiske partner helt op i en krog, så vil han selvfølgelig været gået til Stadil, og så ville Søren Schriver være afsløret. Det virker jo direkte usmart. Det virker faktisk både irrationelt og ulogisk. Det er svært at se, hvad han har fået ud af det. Der kan selvfølgelig være noget grådighed i det, men det er spekulationer, siger Søren Linding til Ekstra Bladet.

'Oprørt over brutaliteten'
Efter det dramatiske pressemøde har Børsen i dagens udgave af avisen talt med den bortviste hovedperson, der siden den bombastiske pressemeddelelse har været tavs.

Og han kan slet ikke genkende det billede, som Christian Stadil tegnede onsdag aften.

Foto: Mogens Flindt Samfund - 22. feb. 2017 - kl. 18:50 Derfor fyrede Stadil Hummel-direktør

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Jeg er oprørt over brutaliteten og insinueringerne, men jeg er endnu mere oprørt over, at Stadil inddrager min familie i sine fremturinger. Det overskred mine grænser. Jeg lægger mig ikke ned, men jeg ville ikke slås på det niveau, der er indledt fra Stadils side i denne sag, siger Søren Schriver til avisen.

Ifølge hovedpersonen er beskyldningerne mod ham direkte grundløse, og han fortæller, at alt han har foretaget sig i, var for Hummels bedste.

- Jeg vil sagligt kræve min ret, og jeg håbe at tilføre sagen de reelle forhold, så erhvervslivet, min omgangskreds og især mine medarbejdere kan få et indblik i, hvad der egentlig er sket, siger han til Børsen.

Har afprøvet sagen
Ifølge Christian Stadil har de hos Hummel undersøgt alt, inden de fremlagde beviserne på pressemødet onsdag aften.

Se også: Stadil fyrer Hummel-direktør: - Jeg er meget chokeret over det, der er kommet frem

- Vi fik sagen afprøvet i alle dens ledder og kanter, inden vi gik videre med den. For vi ønskede virkelig, at det her ikke var sandt. Vi prøvede at vende hver en flig, vi prøvede at se sagen så vidt vi kunne fra Sørens perspektiv. Er der noget, vi ikke fatter her? Kan han tale vores sag, selvom det siges så åbenlyst?

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Men der var ingen tvivl. Jeg er 100 procent sikker, sagde Christian Stadil.

Søren Schriver er nu blevet politianmeldt, oplyser Hummel. 

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Søren Schriver, men uden held.

151 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere