Ekspert om strejke: - Kommer ikke til at ske

Sygeplejerskerne vil have mere i løn, end det tilbud, der lige nu er på bordet, men det kommer ikke til at ske, mener ekspert

Ekspert om strejke: - Kommer ikke til at ske

Ekstra Bladet har talt med flere danskere, som støtter sygeplejerskernes strejke.

Lørdag nedlagde godt 5350 sygeplejersker på tværs af landet arbejdet.

Dermed er den første strejke siden 2008 blandt landets sygeplejersker en realitet.

Dengang gik der otte uger, før regeringen greb ind, og det scenarie kan sagtens udspille sig igen, vurderer ekspert.

Ingen lønstigning i sigte
Ifølge sundhedsprofessor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er strejken nemlig ikke forbi lige foreløbigt.

- Man skal huske på, at det ikke er alle sygeplejersker, der strejker. Man har pillet områder ud, hvor det er forsvarligt at strejke indenfor. Derfor kan det godt trække ud, og det afhænger jo i virkeligheden af, hvor stor pengekassen er hos sygeplejerskerne, regeringens tålmodighed og velvilje til at genoptage lønforhandlingerne.

- Det sidste kommer ikke til at ske, fordi det er meget svært at give sygeplejerskerne en større lønstigning, end man har givet i den offentlige sektor generelt.

Sygeplejerskerne har stemt nej til en lønstigning på cirka 5,5 procent over de næste tre år, hvor inflationen ventes at ligge på 3,5 procent. Derfor ser Kjeld Møller Pedersen et indgreb fra regeringen som det mest sandsynlige udfald at strejken.

- Det kan få lov til at fortsætte i relativ lang tid, fordi det på nuværende tidspunkt ikke får livsvigtige konsekvenser for borgerne, men 'kun' betyder udsættelse af operationer, ambulante besøg og hjemmesygeplejebesøg. Så tålmodigheden i regeringen er helt afgørende her.

Statsminister Mette Frederiksen fastslog fredag, at regeringen ikke er på vej med et lynindgreb i sygeplejerskekonflikten.

Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen mener også, at strejken bliver langvarig ...

Utilfredse med gammel reform
Sygeplejerskerne mener blandt andet, at deres løn er sakket bagud på grund af den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, som den dag i dag er skyld i et lønefterslæb for nogle grupper.

I tjenestemandsreformen er lønhierarkiet for de offentligt ansatte aftalt, og den placerer faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin.

Reformen placerer sygeplejersker i en lavere lønramme end for eksempel lærere og politibetjente.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forligsmanden, Dansk Sygeplejeråd (med formand Grete Christensen i spidsen) og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening mødtes 7. maj i Forligsinstitutionen i København. Efterfølgende blev Forligsmandens mæglingsforslag stemt ned. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Forligsmanden, Dansk Sygeplejeråd (med formand Grete Christensen i spidsen) og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening mødtes 7. maj i Forligsinstitutionen i København. Efterfølgende blev Forligsmandens mæglingsforslag stemt ned. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kan ikke strejke
Men det er ikke alle, som kan strejke Størstedelen af de sygeplejersker, der er ansat i Silkeborg Kommune eller Odense Kommune, er eksempelvis undtaget.

Det skyldes i begge tilfælde, at kommunerne vurderer, man ikke kan undvære de ansatte til at løse de mest nødvendige opgaver.

Samtidig vil antallet af faste sygeplejersker i nødberedskaberne overstige den normale bemanding. Det skyldes, at man for eksempel ikke må erstatte dem med vikarer under en konflikt, og at der nogle steder er ubesatte stillinger, ferieafholdelse eller sygemeldinger.