Ekspert: Svært at fælde banker for Panama-finte

Alle alarmklokker om skattefusk bør bimle, når en kunde får oprettet et stråmandsfirma - men bankerne kan næppe dømmes

De mange millioner dokumenter viser, at Nordea har været flittig til at hjælpe kunder med at få stråmandsfirmaer i Panama. Foto: Colourbox
De mange millioner dokumenter viser, at Nordea har været flittig til at hjælpe kunder med at få stråmandsfirmaer i Panama. Foto: Colourbox

Man har nok noget at skjule, hvis man gemmer sig bag stråmænd i et Panama-selskab. Det fastslår blandt andre skatteadvokat Torben Bagge efter lækagen af flere millioner dokumenter fra et omstridt advokatfirma i Panama.

Eksempelvis at man ikke ønsker at betale skat - og derfor har fået hjælp eksempelvis den skandinaviske bank Nordea til at oprette et stråmandsselskab. 

Men det kan være særdeles svært at gøre bankerne juridisk ansvarlige for skattefuskeriet, vurderer Lars Bo Langsted, professor og ekspert i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet.

Se også: Sådan gemmer danskere penge i Panama

- Vi er ude i en gråzone, hvor det er meget svært at gøre bankmedarbejderen til medansvarlig, og så er det også svært at stille bankerne til ansvar. Hvis man ser på det strikt juridisk, så er det derfor også med en vis ret, at bankerne kan sige, 'vi har ikke begået noget ulovligt,' siger Lars Bo Langsted.

Ifølge Lars Bo Langsted kan bankerne i meget høj grad dække sig ind, fordi de skal have haft en ret præcis viden om, hvilken form for ulovlighed deres kunder agter at begå, før de kan gøres til medansvarlige for skattefuskeriet.

- Problemet rent strafferetligt er, at man kan ikke dømmes for medvirken, medmindre man har fortsæt til at medvirke i en bestemt forbrydelse.

Se også: Danske politikere fordømmer skattesvindel

Kriminelle motiver?

Eksempelvis kan en bankmedarbejder ifølge professoren godt have en overordnet mistanke om, at den pågældende vil bruge stråmandsselskabet til noget fordækt og måske ulovligt. Men det er i sig selv ikke nok til at være medansvarlig. Der kan nemlig være andre årsager en kriminelle motiver til at oprette sådanne selskaber, forklarer Lars Bo Langsted.

- Fordi det kan være kreditorly, det kan være skyldnersvig, en der vil lave skattesvig, eller en der bare ikke bryder sig om, at nogen ved, hvad han ejer, siger Lars Bo Langsted, om de forskellige motiver kunden kan have.

Grundlæggende er der da heller ikke noget ulovligt i at anbringe sine penge i udlandet - så længe man selvfølgelig betaler til det lands skattemyndigheder, hvor man nu er skattepligtig, understreger Lars Bo Langsted.

Mest oplagt med skattesnyd

Skatteadvokat Torben Bagge, der har specialiseret sig i selskabskonstruktioner, mener dog, at den mest oplagte grund til at oprette et selskab i Panama er, at man har noget at skjule.

- Det behøver ikke være ulovligt at ville være anonym for omverdenen. Måske ønsker du ikke, at din familie eller omverdenen ved, at du har en formue. - Men alt andet lige er det formentlig sådan, at man kun gemmer sig i Panama-selskaber med stråmænd, hvis man har noget at skjule, som ikke er helt efter bogen. Derfor handler det oftest om at slippe for at betale skat, siger Torben Bagge.

De mange dokumenter, der viser, at firmaer, banker, privatpersoner, sportsstjerner og andre har gjort penge usynlige for stater og skattemyndigheder, er en læk kaldet 'Panama Papers'.

Papirerne omhandler advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama og er blevet lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Avisen har delt dokumenterne med et omfattende medie-netværk, som blandt andet tæller DR og Politiken.

Se også: Danske politikere fordømmer skattesvindel

Se også: Messi går til angreb efter skattely-anklager

Adgang til Panama-papirer

Ekstra Bladet har ikke haft mulighed for at undersøge de 11,5 millioner interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama i skattely-skandalen.

Dokumenterne er lækket til 109 medier fra 76 lande i organisationen International Consortium of Investigative Journalists, hvor Ekstra Bladet ikke er medlem.

Danmarks Radio og Politiken er medlem af organisationen, og de har som de eneste danske medier haft mulighed for at undersøge omfang og kontekst for en dansk kobling til den internationale skattely-skandale.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere