Ekspert: Vaccinepause skaber skepsis - men også tillid

Vil danskerne møde AstraZeneca-vaccinen med skepsis eller tillid, hvis den genoptages? Begge dele, forklarer forsker

Torsdag eftermiddag fastslog Det Europæiske Lægemiddelagentur, at de mener, at AstraZeneca-vaccinen er sikker at bruge.
Følg Samfund

AstraZeneca-vaccinen har nu været på pause i Danmark og flere andre lande siden 11. marts.

Årsagen var, at der blev registreret enkelte dødsfald i Danmark og udlandet på grund af blodpropper, som blev koblet til vaccinen.

Flere lande har allerede genoptaget vaccinen igen, mens vi også i Danmark forventer at få en snarlig udmelding.

Men hvordan vil danskerne forholde sig til AstraZeneca-vaccinen, hvis den snart genoptages i det danske vaccinationsprogram?

Først med skepsis og siden med tillid, forklarer Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

De fleste EU-lande genoptager brug af AstraZenecas vaccine

Kommer an på, hvordan man spørger
Han er en del af Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd og holdninger under pandemien. Herunder hvordan vaccine-villigheden har udviklet sig dag for dag.

Her viser der sig forskellige resultater, alt efter hvordan man spørger, forklarer han.

- Når vi sætter folk stolen for døren og spørger 'vil du have den vaccine, du bliver tilbudt, ja eller nej,' så er der ingen negativ effekt af pausen. Det vil sige, at omkring 95 procent siger ja tak, og sådan var tallet også før tumulten med AstraZeneca, forklarer Michael Bang Petersen.

Anderledes ser det dog ud, hvis man giver folk flere svarmuligheder.

- Hvis vi spørger på en anden måde, 'hvor enig er du i, at du vil tage imod en anbefalet vaccine,' så kan vi se et fald i antallet af personer, der er 'helt enige', siger Michael Bang Petersen.

Norge og Sverige har hver et nyt dødsfald efter vaccine

Ærlig udmelding skaber tillid
Undersøgelsen, der kører i otte lande, viser helt tydeligt, at det ikke kun er i Danmark, at man er blevet mere skeptisk.

- Udmeldingen 11. marts påvirkede også vaccine-villigheden i Holland, Frankrig og Italien. Det gav genlyd, og det har skabt noget usikkerhed, siger Michael Bang Petersen.

Dog maner forskeren til ro og siger, at myndighedernes strategi med at melde åbent ud om mulige, alvorlige bivirkninger vil give en positiv effekt på den lange bane.

- Jeg tror ikke, at det kommer til at have langtidseffekter i Danmark, fordi vi har så høj tillid til sundhedsmyndighederne. Det, at man har været åben og transparent om de negative effekter, kan selvfølgelig påvirke villigheden, men omvendt er det også med til at opretholde tilliden, siger Michael Bang Petersen.

EMA om vaccinen: 'Fordelene er bedre end ulemperne'

Danskerne vil (stadig) helst have Pfizer
Han mener samlet set, at myndighederne vil lykkedes med at få danskerne til at lade sig vaccinere med AstraZeneca, hvis den genoptages.

- Men hvis folk får valget mellem den og en anden vaccine, ville de så hellere det? Ja, helt afgjort, men det ville de også før. Det er der intet nyt i, forklarer Michael Bang Petersen.

Således har Hope-undersøgelsen vist, at danskerne klart har foretrukket Pfizer-vaccinen frem for både Moderna og AstraZeneca igennem hele forløbet. Kun syv procent af danskerne foretrækker AstraZeneca.

De otte lande, der er inkluderet i Hope-undersøgelsen, er Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn, Storbritannien og USA. Interessant er det også, at man i Storbritannien ingen negativ effekt har set i forhold til tilslutningen til AstraZeneca efter pausen.

- Her har man ikke set en negativ effekt, muligvis fordi AstraZeneca udgør en meget, meget central spiller i deres vaccinationsprogram, fortæller Michael Bang Petersen.

Ti blodpropper er fundet efter AstraZeneca-vaccination

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

BREAKINGBREAKING
Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind