Eksperter fastslår: Ulv dræbte seks lam

DNA-analyser bekræfter nu, at det var en ulv, som gik til angreb på lammene

Skal ulve dræbes? Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening siger nej

Det ligger nu fast, at det var en ulv, som i april i år gik til angreb på seks lam og dræbte dem.

De seks lam befandt sig på en mark ved Esbjerg, da ulven slog til.

19. april besigtigede Naturstyrelsens ulvekonsulent i Sydjylland de seks lam.

DNA-analyser bekræfter nu, at det var en ulv, som stod bag.

- Det er korrekt, at det er en ulv, som har dræbt lammene. Men jeg har tavshedspligt og må ikke opgive en nærmere adresse, siger ulvekonsulent Thomas Iversen til Ekstra Bladet.

Måske en strejfende ulv
Der blev ved besigtigelsen udtaget prøver fra to af lammene, som blev sendt til DNA-analyse på Senckenberg instituttet i Tyskland.

Analysen har nu vist DNA-spor fra ulv, og husdyrholderen er blevet underrettet og vil modtage økonomisk kompensation, skriver Miljøstyrelsen på styrelsens hjemmeside.

'I samråd med Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet, som overvåger ulven i Danmark for Miljøstyrelsen, er det Miljøstyrelsens vurdering, at der er tale om en enlig strejfende ulv, men husdyrholderen vil, som det er tilfældet ved ulveangreb generelt, blive tilbudt udlån af akutte afværgemidler, samt råd og vejledning om mere permanente afværgeforanstaltninger,' hedder det i redegørelsen på hjemmesiden.

Ulvekonsulenterne mener, at der enten er tale om en ny ulv i Danmark, eller at en af hvalpene fra Ulfborgkoblet syd for Holstebro står bag.

Senckenberg instituttet vil i de kommende uger forsøge at analysere prøverne til individniveau, så dette kan afklares.

157 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere