Eksperter og politikere tog fejl: Asylstramninger afskrækker flygtninge

Hvis et land strammer politikken for asylsøgere, så får det færre til at søge asyl i landet - og omvendt, viser ny forskning.

Danske politikere og eksperter har taget fejl.

Ny norsk forskning af blandt andet dansk asylpolitik fra 80'erne og frem til 2010 viser, at stramninger rent faktisk afskrækker flygninge.

- Et lands indvandrings- og asylpolitik påvirker tilstrømningen af asylsøgere til landet. Men ikke kun det. Hvis et land strammer, kan det få betydning for antallet af asylsøgere til andre lande, siger Jan-Paul Brekke, institut for samfunnsforskning - pendant til socialforskningsinstituttet i Danmark - til Jyllands-Posten.

En bil ved Rødby Havn, som ikke er den samme, som omtalt i artiklen med tre anholdte mænd. Foto: Per Rasmussen. Samfund - 15. sep. 2015 - kl. 13:30 Politiet har sendt 25 udlændinge tilbage

Valgkamp
Den seneste uge er flygtninge i tusindvis valfartet gennem Danmark med ekspresfart for at komme til Sverige, hvor de hellere vil søge asyl. De havde hørt godt om nabolandet hinsidan og dårligt om de danske asylregler, lød det fra flere flygtninge på gennemrejse.

Det er virkeligheden nu, men i valgkampen tidligere på året handlede debatten ofte om, hvorvidt Helle Thornings (S) stramninger af asylpolitikken havde en effekt eller ej.

Flugt - 15. sep. 2015 - kl. 09:56 Kaos ved porten til Europa: Åbn porten! Åbn porten! Åbn porten!

'Et lille forslag'
Blå blok og flere eksperter mente ikke, at stramninger havde indvirkning på flygtningestrømmen, og Marting Henriksen (DF) sagde, at 'det lille forslag ikke kom til at rykke alverden'. Nu er der nye toner.

- Det kan godt være, at jeg var en anelse pessimistisk. Det har haft en afskrækkende effekt, siger han til Jyllands-Posten.

Samfund - 15. sep. 2015 - kl. 11:44 Ungarn indfører undtagelsestilstand

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen anerkender også, at stramningerne har en effekt på antallet af asylsøgere.

Eksperter ændrer mening
Direktør for Institut for menneskerettiger Jonas Christoffersen og generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp er også blandt dem, som nu har ændret mening.

Regeringen har med integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen sat annoncer i fire libanesiske aviser og brugt 250.000 kroner på at udbrede de seneste stramninger på udlændingeområdet.

Flygtninge i Rødbyhavn (Foto: Per Rasmussen) 112 - 14. sep. 2015 - kl. 17:38 Rigspolitiet: 5800 flygtninge ankommet til Danmark

Tyskland vil gøre som Støjberg
Annoncerne er blevet kritiseret fra politiske modstandere i Danmark, men også internationalt har der været negativ omtale.

Nu vil Tyskland så på lignende vis fortæller om forholdene i Tyskland for asylsøgere. Det skal ske på sociale medier for at gøre op med nogle af de urealistiske rygter, der går i flygtningekredse om livet i Tyskland.

Sverige har mere lempelige asylregler end Danmark, og sidste år modtog nabolandet omkring 80.000 asylsøgere. De fleste er formentlig rejst gennem Danmark, hvor omkring 14.000 søgte asyl i 2014.

82 kommentarer
Vis kommentarer