Annonce:
Annonce:

Eksperter slår alarm: Fædre lades i stikken

Det er et problem i Danmark, at den part, der optrapper en konflikt i samværssager, ofte ender med at få fuld forældremyndighed, mener eksperter

Foto: Peter Mydske
Foto: Peter Mydske
Annonce:
Følg Samfund

De beskriver sig selv som gode fædre.

Alligevel kan de ikke se deres børn. Familieretshuset, der tager stilling i samværssager, fastslår nemlig konsekvent, at børnene blive hos bopælsforælderen, når der er en konflikt mellem mor og far. Det er i Danmark i langt de fleste tilfælde hos mor. 

Ekstra Bladet har efter historierne om den kontroversielle hjemmeside Morsmanual.dk, hvor mødre bliver 'guidet' i, hvordan de kan få fuld forældremyndighed over deres børn, fået utallige henvendelser fra frustrerede fædre, der føler sig uretfærdigt behandlet af et familieretssystem, som de mener tilgodeser moren, selvom hun optrapper en konflikt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Denne guide til at få fuld forældremyndighed vækker især vrede hos Børns Tarv. Foto: Screendump
Denne guide til at få fuld forældremyndighed vækker især vrede hos Børns Tarv. Foto: Screendump

Lav dog undersøgelser!
Ifølge specialist i samværsjura Jan Lindell er det et problem, at systemet ikke kigger på, hvis skyld det er, at konfliktniveauet øges.

Annonce:

'Hvis man vil beskytte børn imod konflikt, kan man ikke samtidigt belønne konflikt. Ej heller belønne den, der skaber/øger/eller vedligeholder konflikten. Man er nødt til at undersøge forholdene i det enkelte barns og forældrepars situation, herunder afdække hvem der øger konflikten og ikke mindst hvorfor'.

'Begge forældre skal indgå i undersøgelsen. Derfor duer det ikke, at Familieretshuset kun gennemfører sagkyndige undersøgelser i to procent af de komplekse sager, når loven og vejledninger siger, at det skal være undtagelsen, at de IKKE bliver gennemført – netop fordi de er så vigtige for at oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne træffe den bedste afgørelse for barnet!'.

Systemet er nødt til at undersøge sagen, før det afskærer en mor eller far fra sit barn, mener han.

Annonce:

'De undersøgelser tager tid, så imens de foregår, skal der være samvær mellem barnet og den forælder, det ikke bor hos. Er der påstande om misbrug eller andre risikofaktorer hos samværsforælderen, så gør samværet overvåget. Men undersøg! Uanset om sagen kører i Familieretshuset eller ved Familieretten. Koster det penge? Ja. Har vi de penge? Ja, hvis vi synes, det er vigtigt nok at prioritere dem til denne indsats – for barnets skyld', skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Jan Lindell understreger, at den nuværende praksis skaber problemer for både mødre og fædre.

'Manualen giver det indtryk, at kun mødre kan lykkes med den beskrevne adfærd. Det kan dog også være fædre, der udsætter mødre for samme behandling for at få børnene mest muligt for sig selv. Det er imidlertid bopælsforældre, der har langt de bedste muligheder for at lykkes med en sådan adfærd, og det er der statistisk set seks gange så mange mødre som fædre, der er.

Stort problem
At den ene part benytter sig af beskidte kneb i sager om forældremyndighed er også for nylig blevet beskrevet i kronik i Politiken af seks eksperter i november.

Annonce:

'Praksis har gennem mange år været, at en forælder, som i tilstrækkelig lang tid nægter at samarbejde og at udlevere barnet til den anden forælder, og som trodser diverse myndigheders påbud herom, til slut med stor sandsynlighed vil opnå at blive den eneste forælder i barnets liv', lyder det blandt andet.

Formand for Foreningen Far, Jesper Lohse, fortæller, at de bliver kontaktet dagligt af frustrerede fædre, som oplever, at de ikke kan se deres børn.

- Det er hverdagskost for os at opleve de her mønstre. Der findes standardmetoder, som bliver brugt i børnesager i Danmark. Det har den betydning, at hvilken som helst far i Danmark kan blive udsat for det her og på en time miste kontakten til sit barn. Det er desværre virkeligheden i dagens Danmark.

Ifølge FN’s børnekonvention har et barn blandt andet ret til 'personlig forbindelse og direkte kontakt til begge forældre'.

Daniel Guldmand, der er familierådgiver hos foreningen Børns Tarv, har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at dét at skabe konflikt for at afskære faderen fra samvær faktisk falder ud til moderens fordel i det nuværende system.

Annonce:

- Hvis en mor eksempelvis sidder med sin advokat og laver en konflikt, kan faren ikke få en 7/7-ordning med sit barn, selvom han måske kan dokumentere, at moren ikke vil udlevere barnet eller kalder ham nedværdigende ting. Så vil Familieretshuset fastholde, at der er en konflikt.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra social- og ældreminister Astrid Krag. Hun afviser dog at udtale sig, men sender bolden videre til Familieretshuset.

Familieretshuset: Sker desværre

Ekstra Bladet har foreholdt Familieretshuset kritikken fra Jan Lindell. Her lyder det fra vicedirektør for Børn og forældreansvar, Jacob Buch:

'Vi ved godt, at der desværre forekommer situationer, hvor en forælder forsøger at udøve chikane. Det gør vi alt for, at det ikke medfører alvorlige konsekvenser, ikke mindst for barnet i midten af forældrenes konflikt. Det kan dog desværre i nogle tilfælde betyde, at den anden forælder kommer i klemme. Det erkender vi. Derfor er vi meget bevidste om, at sikre, at Familieretshusets medarbejdere er uddannet til at håndtere den slags situationer, og at de bruger alle de muligheder, vi har til rådighed til at forebygge de konsekvenser, som samværschikane kan have.

Vi kan også se, at domstolene, som er dem, der træffer afgørelse i disse komplekse sager, faktisk tillægger samværschikane betydning i deres afgørelser. Vi må altså konstatere, at det ikke er uden risiko at udøve samværschikane.'

- Ifølge Jan Lindell gennemfører Familieretshuset kun sagkyndige undersøgelser i to procent af disse komplekse sager, selvom loven og vejledninger siger, at det skal være undtagelsen, at de ikke bliver gennemført. Er du ikke nødt til at se på dem problemstilling?

'I en del af de komplekse sager om familieretlig udredning er der allerede fra andre myndigheder gennemført en række relevante undersøgelser for at afdække et barns og en families situation. I de tilfælde har vi ofte de nødvendige oplysninger til at behandle sagen videre. Nogle gange giver oplysningerne et velunderbygget grundlag for at behandle sagen, andre gange skal der også gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse. Det afhænger meget af, hvor mange oplysninger vi har i forhold til den enkelte familie og hvor godt belyst den enkelte sag er.

Vi oplever desværre i øjeblikket også lang ventetid hos og mangel på eksterne psykologer, hvor de børnesagkyndige undersøgelser udføres. Det betyder, at vi i hver enkelt sag vurderer, om vi på anden vis kan få barnets perspektiv i en sag eller om det er bedst at vente på at undersøgelsen udføres - trods den ekstra lange ventetid.'

- Er sådanne undersøgelser ikke vigtige for at oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne træffe den bedste afgørelse for barnet?

'Barnets perspektiv og synspunkter er altid vigtige og helt centrale at få frem på lige fod med de øvrige informationer og oplysninger om familien. I Familieretshuset lytter og inddrager vi børnene – og arbejder for at få deres perspektiver frem, når der skal træffes beslutninger med betydning for deres liv.

I børnesamtalen bliver barnets stemme hørt, og barnets virkelighed kan godt være forskellige fra både mors og fars. Børnesamtalen tjener ikke som et sandhedsvidne mellem to modsatrettede sandheder, men den bidrager til at kunne beskrive og danne sig et indtryk af barnet, gennem barnets egen fortælling og barnets egen oplevelse af egen livssituationen.

Vi inddrager også barnets perspektiv og synspunkter på mange forskellige måder for eksempel direkte ved en børnesamtale eller ved børnesagkyndige undersøgelser, overvåget samvær, udtalelser fra skole, daginstitution og kommune eller ved på anden måde at belyse barnets perspektiv.

I de sager, hvor barnets perspektiv ikke er tilstrækkeligt tydeligt, skal der selvfølgelig udarbejdes en sagkyndig undersøgelse, som skal være med til at belyse barnets perspektiv og behov sammen med hele familiens situation.'

- Bør der være samvær mellem barnet og den forælder, det ikke bor hos, mens undersøgelsen pågår?

'Udgangspunktet for os er altid, at barnet skal have kontakt med begge forældre og at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældre har et fælles ansvar for, at barnet har samvær. Når vi møder en familie, hvor kontakten mellem en forælder og et barn er afbrudt, hjælper vi vedkommende videre og rådgiver i forhold til muligheden for at søge om kontaktbevarende samvær.

Nogle gange er det kontaktbevarende samvær ikke egnet – for eksempel hvis der har været en langvarig pause i kontakten. Så hjælper vi forælderen i gang med en ansøgning om midlertidigt samvær. Her vil vi kunne lave mere omfattende og tilpassede midlertidige afgørelser, hvor vi for eksempel støtter samværet med overvågning.'

- Er der påstande om misbrug eller andre risikofaktorer hos samværsforælderen, mener Jan Lindell, at man skal gøre samværet overvåget. Hvad tænker du om dette?

'Vi har altid fokus på barnets bedste og barnets trivsel. I de situationer, hvor der er konkret mistanke om eller påstande om eksempelvis misbrug eller psykisk sygdom, skal vi være særligt opmærksomme på, hvad der er bedst for barnet. I de mest alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at skærme barnet fra samvær, da eksempelvis misbrug eller alvorlig psykisk sygdom kan påvirke barnets trivsel negativt.

Vi vurderer alle sager individuelt for at sikre at samværet - overvåget eller ej - er til barnets bedste. Vi tager alle de mulige redskaber, vi har, i brug for at bevare kontakten til den ene forældre. Det kan for eksempel være at bede om urinprøver eller etablere overvåget samvær.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: