Eksperter slår alarm over testsystem i takt med stigende smitte

Ligesom sidste år kan 200.000 testes i døgnet, men i år bliver der fundet tre gange så mange smittede

Folk står i kø til at blive testet for corona i Copenhagen Medicals covid-19 testcenter i Fælledparken i København torsdag den 16. december 2021. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Folk står i kø til at blive testet for corona i Copenhagen Medicals covid-19 testcenter i Fælledparken i København torsdag den 16. december 2021. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Testsystemet kan ikke følge med, i takt med at det daglige smittetryk bliver ved med at stige.

Flere eksperter advarer i den forbindelse om, at testkapaciteten ikke er tilstrækkelig til at sikre kontrol med epidemien hen over julen.

Det skriver Berlingske.

Mandag ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for nære kontakter, så færre bliver anbefalet at lade sig teste.

Det skyldes dels, at udbuddet af pcr-tests ikke kan følge med efterspørgslen.

Statens Serum Institut (SSI) har aktuelt en kapacitet på 200.000 daglige prøver.

Det er samme niveau som forrige vinter. Men smittetallene er mere end tre gange så høje som dengang og i kraftig vækst.

SSI erkender, at det nuværende niveau ikke er nok til at dække testbehovet, men henviser til kviktests, selv om de ifølge instituttet har en stor usikkerhed.

- Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien, siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Også Viggo Andreasen, lektor og forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er bekymret for udviklingen.

Hen peger på, at manglende tests vil betyde, at vi får en ringere idé om, hvordan epidemien udvikler sig.

Det kan ifølge Viggo Andreasen medføre, at mørketallet over coronasmittede bliver højere og højere, og dermed at epidemien vokser hurtigere.

Dertil har omikronvarianten potentiale til at vokse voldsomt hurtigt, og det gør situationen ekstra 'giftig', siger Viggo Andreasen ifølge Berlingske.

Berlingske har spurgt Sundhedsministeriet, om den aktuelle situation omkring test er hensigtsmæssigt. Ministeriet oplyser, at der er 'fordele' og 'ulemper' ved begge testtyper.

- De bør bruges på en måde, hvor de hver bidrager på den bedst mulige måde til at sikre epidemikontrol, skriver ministeriet og forklarer, at antigentest har den fordel, at de giver et hurtigt svar og kan bruges i en situation, hvor der skal testes hyppigt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?