Annonce:
Annonce:

Eksperter tvivler på, om vi kan fremrykke NATO-mål med tre år

Regeringen vil nå NATO’s toprocentsforpligtigelse i 2030 i stedet for 2033, men eksperter er skeptiske over for, om det kan lade sig gøre

Annonce:
Følg Samfund

Mens den politiske kamp om store bededag har været dramatisk, har selve formålet med at afskaffe hellidagen ikke fyldt meget i debatten.

Med det nationale kompromis besluttede politikerne sidste år, at Danmark skulle bruge to procent af bnp på Forsvaret inden udgangen af 2033, så vi kan leve op til den NATO-forpligtelse, vi oprindeligt lovede vores allierede at nå i mål med i 2024.

Men den nye SVM-regering vil altså fremrykke den deadline til 2030 på grund af sikkerhedssituationen, til trods for at det ifølge flere af de partiledere, der forhandlede om det nationale kompromis, var Forsvarets egen faglige indstilling, at deadline skulle være 2033.

Nu siger flere eksperter til Dagbladet Information, at de er usikre på, om man overhovedet kan nå at bruge så mange penge på så kort tid – i hvert fald hvis de skal bruges klogt.

Annonce:

Seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, tvivler på, om Forsvaret kan efterleve alle politikernes drømme på tre år mindre.

»Det bliver noget sværere. Jeg var skeptisk i forhold til, om Forsvaret overhovedet kunne nå i mål i 2033, og opgaven bliver jo i hvert fald ikke nemmere. Mange af de her ting tager bare lang tid og er relativt komplicerede,« siger han til Information.

»Det danske forsvar starter ikke bare fra 0. Det starter fra -2, og man skal først have bygget sin helt almindelige organisation op igen, så man derfra kan lave en oprustning.«Det samme mener lektor i dansk sikkerhedspolitik på Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.

»Man kunne godt frygte, at når man har en politisk dagsorden, der er så accelereret, så ender vi op med nogle lappeløsninger i stedet for holdbare langtidsløsninger,« siger han til Information.

Annonce:

Ud over lange ventelister hos de fabrikker, der producerer materiel til Forsvaret, peger eksperterne også på, at årelang underfinansiering og store rekrutteringsproblemer gør det vanskeligt for organisationen overhovedet at bruge så mange ressourcer.

»Hvis du skal have et system, der skal kunne absorbere så store mængder af ressourcer, så kræver det altså både de rigtige fysiske rammer, mandskab og administration. Det skal være på plads, før du kan udvikle kerneopgaverne,« siger lektor Rasmus Brun Pedersen.

Derfor bør Forsvaret, mener han, først give sig i kast med de basale »kedelige« investeringer i rammerne uden om selve oprustningen, før man derfra kan begynde at købe de dyre fly, kampvogne og skibe, som politikerne drømmer om.

Information har spurgt Forsvarskommandoen, hvor realistisk den selv mener, det er at nå målet allerede i 2030. I et svar skriver den, at opbygning af Forsvarets robusthed og nye kapaciteter tager lang tid, og at anskaffelse af større materiel har en mangeårig tidshorisont.

Annonce:

Det var netop på den baggrund, skriver Forsvarskommandoen, at den i foråret pegede på behovet for en længere planlægningshorisont.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ja, det leder til fascisme
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: