Eksperter undrer sig: Hvorfor er Kim Jong-un begyndt at flyve

Kim Jong-uns far led angiveligt af flyskræk. Han undgik enhver form for flyvning og rejste kun med tog eller i bil

Eksperter undrer sig: Her ankommer Kim Jong-Un - for første gang fra luften. Video: AP

Det vakte international opsigt, da Nordkoreas leder Kim Jong-un mandag og tirsdag mødtes med Kinas præsident Xi Jinping i Kina.

Det er imidlertid ikke kun selve mødet mellem de to mænd, som eksperterne hæfter sig ved.

For første gang i 32 år er en nordkoreansk leder nemlig fløjet til et andet land.

Kim Jong-uns far led angiveligt af flyskræk. Han undgik enhver form for flyvning og rejste kun med tog eller i bil.

Kim Jong-un, der i 2011 overtog lederskabet i Nordkorea, har tilsyneladende også kun fløjet ganske lidt på sine rejser i landet.

Eksperter spekulerer - ifølge det internationale nyhedsbureau AP - på, om Kim Jong-un er begyndt at flyve for bevidst at demonstrere, at han er anderledes end sin far.

Ønsker han at vise, at han er en moderne leder, som har samme vaner og livsstil som andre landets ledere? Eller er han i færd med at teste, om hans privatfly er klar til at flyve ham til et hvilket som helst sted i verden, når han snart skal mødes med den amerikanske præsident Donald Trump?

Har sit eget kæmpefly
Kim er faktisk i besiddelse af et officielt fly - en ombygget model af det russisk byggede Ilyushin Il-62 fly. Flyet kan flyve med en hastighed af 900 kilometer i timen og har en rækkevidde på lidt over 9.000 kilometer.

Der er plads til to hundrede personer om bord.

Nordkoreanerne kalder flyet Chammae-1.

Lillesøsteren Kim Yo Jong brugte et lignende fly, Chammae-2, da hun deltog i åbningen af Vinter Olympiaden 2018 i Sydkorea.

Ser på jagerfly i kamp
Nordkoreanske, statskontrollerede medier har tidligere berettet om, at Kim Jong-un har fløjet med sit private fly, når han blandt har skullet følge flyvevåbenets jagerfly i kamp-simulationer i luften.

Den nordkoreanske leder blev uddannet i Schweiz i sine unge år, og det formodes, at han her har fløjet en del.

Da Kim Jong-un i marts besøgte Beijing i Kina, tog han toget. Foto: AP
Da Kim Jong-un i marts besøgte Beijing i Kina, tog han toget. Foto: AP
 

Kim Jong-uns far havde adskillige luksuriøst indrettede tog til sin rådighed. Togene var udstyret med både receptions-lokaler, konference-rum og kommunikations-faciliteter.

Rygterne vil vide, at flere ens tog blev sendt af sted, når den tidligere leder var på rejse. På den måde forebyggede han angiveligt angreb og sabotage.

Da Kim Jong-un i marts besøgte Beijing i Kina, tog han toget.

Efter mødet med Sydkoreas præsident Moon Jae-in for nylig, kørte Kim hjem i en sort Mercedes.

Hjemturen fra Sydkorea foregik i Mercedes. Foto: AP
Hjemturen fra Sydkorea foregik i Mercedes. Foto: AP
 

Uanset hvordan Kim Jong-un rejser, så har han altid sit private toilet med sig. Manden vil angiveligt ikke risikere at efterlade sig noget, som kan afsløre det mindste om hans helbreds-tilstand.

 

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere