Eksperternes beregning: Derfor kan vi IKKE åbne mere

Butikker under 5000 kvadratmeter og udendørs kulturinstitutioner kan ifølge en ekspertgruppes åbne, men så stopper åbningsfesten. Årsagen er en række komplicerede beregninger

Mette Frederiksen, regeringen og Folketinget står tirsdag med en stor beslutning. De skal forholde sig til eksperternes anbefalinger og i sidste ende træffe en beslutning om, hvor stor genåbningen af Danmark skal være i første omgang. 0.-4.-klasserne har fået lov at komme tilbage i skole, mens de ældre elever må vente lidt endnu.

Beregninger, beregninger og beregninger.

De sidste mange dage har Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og resten af regeringen ventet på at få dem fra coronaindsatsgruppen. Og mandag aften kom de så.

Her pegede eksperterne på, at der var plads til at åbne butikker og udendørs kulturinstitutioner, men hvorfor ikke mere? Og hvad med eleverne i de store klasser?

Ekstra Bladet har set nærmere på de komplicerede beregninger, der ligger bag, og her er opstillet forskellige scenarier, der forklarer, hvorfor vi ikke kan åbne mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Når det drejer sig om en stor del af butikkerne, er der også godt nyt fra myndighederne og ekspertgruppen. Der vurderer man, at man kan lave en landsdækkende åbning, lyd det mandag aften fra sundhedsministeren. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
- Når det drejer sig om en stor del af butikkerne, er der også godt nyt fra myndighederne og ekspertgruppen. Der vurderer man, at man kan lave en landsdækkende åbning, lyd det mandag aften fra sundhedsministeren. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Helt konkret har ekspertgruppen blandt andet udregnet, hvordan de daglige smittetal, de daglige nye indlæggelser og antallet af indlagte vil se ud 15. april, hvis de forskellige ting kommer tilbage til et normalt aktivitetsniveau. Og her viser tallene bag, at det hurtigt kan eksplodere.

Endda kun hvis afgangsklasserne kommer tilbage på skolebænken.

Ekspertgruppens scenarier

Hvis kontakttallet for alle gængse virusvarianter på nær B117 er på 0,75, så vil tallene ifølge beregninger udvikle sig således, hvis alle afgangsklasser kommer i skole. De tre forskellige tal bygger på tre forskellige muligheder for B117's smitterate. Henholdsvis 1,46, 1,55 og 1,62.

Daglige smittetal
Lav: 2314
Medium: 4730
Høj: 9124
Gennemsnit: 7562

Daglige nye indlæggelser
Lav: 113
Medium: 230
Høj: 444
Gennemsnit: 369

Antal indlagte
Lav: 447
Medium: 880
Høj: 1671
Gennemsnit: 1399

Du kan dykke yderligere ned i tallene her.

Glem skolen
Heller ikke med tests af elever og lærere og et fremmøde på 50 procent vil det kunne forsvares at åbne skoler over hele landet, ifølge ekspertens beregninger.

Her har de regnet sig frem til, at der i bedste fald vil være 886 nye smittede dagligt, 46 nye daglige indlæggelser og 203 indlagte og i værste fald 9249 nye smittede dagligt, 475 nye daglige indlæggelser og 1897 indlagte. Og det worst case scenario er angiveligt så faretruende, at det ikke er hensigtsmæssigt at tage chancen.

Samme beregninger er lavet med øvrige modeller for genåbning. Herunder kan du se, hvordan de tre parametre vil ændre sig med de enkeltstående genåbninger. Igen er der brugt en model, hvor kontakttallet for alle gængse virusvarianter på nær B117 er på 0,75.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Prognose for antal smittede

Grafforklaring: Den nederste del af den farvede kurve viser prognosen ved en relativ smitterate for virusvariant B117 på 1,48, den centrale linje en relativ smitterate på 1,55, og den øverste del af den farvede kurve for en relativ smitterate på 1,62. Bemærk at scenarie 0 overlapper med scenarie 7-9.
Grafforklaring: Den nederste del af den farvede kurve viser prognosen ved en relativ smitterate for virusvariant B117 på 1,48, den centrale linje en relativ smitterate på 1,55, og den øverste del af den farvede kurve for en relativ smitterate på 1,62. Bemærk at scenarie 0 overlapper med scenarie 7-9.

Prognose for nye indlæggelser

Prognose for antal indlagte

B117 ændrer alt
Tallene indikerer helt tydeligt, at der ikke bliver nogen stor genåbning denne gang. Heller ikke for de største skolebørn.

Og ifølge afdelingschef i Sundhedsstyrelsen Tyra Grove Krause skyldes det B117.

- Det skyldes især, at vi har fået B117 på banen, som vil betyde, at vi vil se endnu større stigninger i smitten, når vi begynder at lempe, fordi den er mere smitsom end de andre varianter, vi har været vant til, siger hun til DR.

I forbindelse med eksperternes rapport skal det understreges, at der skal tages en hel del forbehold. Effekten af vaccinerne, forårets og sommerens effekt på virus, B117's mulige større risiko for indlæggelse og det manglende svar på konsekvenserne af genåbningen af de mindste skoleklasser skaber en vis usikkerhed for effekten af den beregnede genåbning.

Reelt er der ingen, der med sikkerhed kan sige, hvordan tallene vil udvikle sig.

Læs alt om ekspertgruppens anbefalinger her:

Dansk politik Ekspertgruppe: Sådan kan dele af Danmark genåbnes

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Dansk politik Heunicke om beregninger: Nogle butikker kan genåbne

375 kommentarer
Vis kommentarer