Ekspertgruppe: Indlæggelsestal kan stige til 750 på få uger

Allerede i midten af december kan indlæggelsestal være steget betragteligt, lyder det

Følg Samfund

Frem mod midten af december kan antallet af indlagte med covid-19 stige til mellem 550 og 750.

Det vurderer ekspertgruppe for matematisk modellering, oplyser Statens Serum Institut.

Beregningen af stigningen i antallet af indlæggelser 'sker under forudsætning af, at der ikke sker større ændringer i befolkningens adfærd eller indføres yderligere tiltag.'

Der estimeres omkring 70-200 daglige nyindlæggelser og 550 – 750 indlagte frem mod midten af december. Det er særligt i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor der forventes et stigende antal indlagte, siger læge og leder af ekspertgruppen Camilla Holten Møller fra Statens Serum Institut.

Usikkerhed om effekt af revaccinationer
Gruppen understreger, at der er en del usikkerheder forbundet med vurderingen, da der blandt andet er usikkerhed i forhold til beskyttelse mod smitte og videresmitte fra vaccinerede, og dels er der usikkerhed i forhold til aktiviteten i befolkningen i julemåneden.

Ifølge SSI tager modellerne kun delvist højde for effekten af tiltag som coronapas og mundbind.

Ekspertgruppen siger, at revaccinationer kan bidrage til at holde indlæggelsestallene nede.

-  I modellerne antages det, at der er balance mellem, hvor hurtigt vaccineimmuniteten viger, og effekten af revaccination. Hvis vi revaccinerer hurtigere, end immuniteten viger, kan vi forvente at se færre indlæggelser og mindre smitte end sidst i den fremskrevne periode, lyder det fra Camilla Holten Møller.

I rapporten har ekspertgruppen også beregnet på det dagligt antal smittede fremover.

Her vurderes det, at der vil være mellem 3400 og 8300 dagligt smittede i midten af december, hvor der dog ikke er taget højde for det stigende antal revaccinationer, som der tages hul på i den kommende uge.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.