Ekstra Bladet åbner redaktion i Brovst

Nu slår Ekstra Bladet dørene op for midlertidig lokalredaktion i nordjysk by

Tirsdag morgen har Ekstra Bladets journalist Elise sammen med sine kolleger omdannet den gamle bagerforretning i Brovst til en redaktion. Foto: René Schütze
Tirsdag morgen har Ekstra Bladets journalist Elise sammen med sine kolleger omdannet den gamle bagerforretning i Brovst til en redaktion. Foto: René Schütze

Tirsdag åbner Ekstra Bladet en midlertidig redaktion i Brovst i Nordjylland.

I tre dage vil tre af avisens medarbejdere holde til i den nordjyske by i Jammerbugt Kommune for at tale med dem, der bor der, og skrive om de ting, der rører sig i lokalområdet.

Og der er nok at tage fat på. I tre år har borgerne kæmpet mod en planlagt park med mega-møller. Det er en af de ting, Ekstra Bladet vil kigge på de kommende dage.

De ældre vindmøller i Nørre Økse Sø skal efter planen udskiftes med 11 nye mega-møller på 150 meter i år. Foto: René Schütze
De ældre vindmøller i Nørre Økse Sø skal efter planen udskiftes med 11 nye mega-møller på 150 meter i år. Foto: René Schütze
 

- Ekstra Bladet tager alle danskeres problemer alvorligt, derfor er vi Brovst i denne uge. Der er brug for, at nogle tør, hvor andre medier åbenbart tier, siger chefredaktør Poul Madsen.

Derfor har han også en opfordring til alle, der har problemer - eller politikere - Ekstra Bladet skal tage fat på.

- Skriv til os på 1224@eb.dk, hvis du har brug for, at vi også kigger forbi din by, siger chefredaktøren.

Til stede i hele Danmark
Ekstra Bladet har i forvejen journalister og fotografer i det meste af landet. Også i Nordjylland, hvor avisen har en fast redaktion i Aalborg.

Det er en journalist og fotograf herfra samt en journalist fra Silkeborg, der rykker til Brovst i denne uge.

Her har de lejet byens gamle bagerforretning i Jernbanegade 6. Der er desværre ikke længere friskbagt brød på hylderne, men hvis du kigger forbi, skal der nok være kaffe på kanden.

Mød chefredaktør Poul Madsen i den nedlagte bagerbutik i Brovst torsdag 9. januar kl. 12:30 - 14:00.

Her i den gamle bagerbutik slår Ekstra Bladet tirsdag dørene op for en midlertidig redaktion. Foto: René Schütze
Her i den gamle bagerbutik slår Ekstra Bladet tirsdag dørene op for en midlertidig redaktion. Foto: René Schütze
 

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere