Ekstra Bladet bag murene i Grækenland: Så slemt lever flygtningene

Elektriciteten kommer og går, der er intet varmt vand, og mus, rotter og slanger vrimler i den nedlagte fabrik. Kom med ind bag murene i Oreokastro-flygtningelejren

Inde i fabrikshallen er der ikke meget lys. Elektriciteten går ofte og er nogle gange væk i flere timer. Også kulden i hallen er bidende. Hvert telt har et bogstav og et nummer efter hvilken række, det ligger i. Uheld med blandt andet varmeplader og cigaretter har forårsaget flere brande i lejren. For en måned siden blev en kvinde og hendes børn slemt forbrændt, da der gik ild i deres telt. De er fortsat indlagt.  Foto: Elisa Bernal.
Inde i fabrikshallen er der ikke meget lys. Elektriciteten går ofte og er nogle gange væk i flere timer. Også kulden i hallen er bidende. Hvert telt har et bogstav og et nummer efter hvilken række, det ligger i. Uheld med blandt andet varmeplader og cigaretter har forårsaget flere brande i lejren. For en måned siden blev en kvinde og hendes børn slemt forbrændt, da der gik ild i deres telt. De er fortsat indlagt. Foto: Elisa Bernal.

THESSALONIKI (Ekstra Bladet): 28-årige Muntaser Hababa fra Syrien knæler på gulvet i det falmede gule og blå telt, mens han med en kniv forsøger at fikse en varmeplade i Oreokastro-flygtingelejren i en nedlagt fabrik nær Thessaloniki i Grækenland.

Tilbage i hans hjemby Hama var han elektriker, og nu forsøger han at fikse sin 34-årige ven Hussain al-Saads eneste varmekilde. Hussain og Muntaser kommer fra samme by, og de bor begge i lejren med deres familier. Hussain med sin 26-årige kone Maysaa og sine to børn, tre-årige Asmaa og seks-årige Nour, mens Muntaser har telt B14 med sin kone 28-årige Nasmat og ni-årige datter Namar.

- Grækenland er ikke godt. Vi vil ikke være her, men vi må heller ikke tage væk, forklarer Muntaser og Nasmat.

Fortæl verden hvordan vi lever
December i Grækenland betyder minusgrader for de omkring 60.000 flygtninge, der venter i Grækenland, og med den jernring de græske myndigheder har slået om flygtningene, skal der en tilladelse til, før journalister kan få adgang - og den tilladelse kan tage lang tid at få.

Ekstra Bladet har med flygtningenes hjælp sneget sig forbi det græske militær og ind bag murene efter mørkets frembrud for at se de sande forhold, de omkring 1028 mennesker i Oreokastro-lejren bor under.

28-årige Muntaser Hababa og 34-årige Hussain al-Saad har lavet et bål på en nærliggende mark for at lave mad til deres familier. Nogle gange får de lidt bedre mad fra nødhjælpsorganisationerne, og denne solskinsdag havde de derfor mulighed for at stege kylling og kartofler samt lave en lille salat og grille tomater og løg. Begge familier forlod den syriske by Hama for et år siden og sidder nu fast i Oreokastro-lejren, mens de venter på at komme til EU. Foto: Elisa Bernal
28-årige Muntaser Hababa og 34-årige Hussain al-Saad har lavet et bål på en nærliggende mark for at lave mad til deres familier. Nogle gange får de lidt bedre mad fra nødhjælpsorganisationerne, og denne solskinsdag havde de derfor mulighed for at stege kylling og kartofler samt lave en lille salat og grille tomater og løg. Begge familier forlod den syriske by Hama for et år siden og sidder nu fast i Oreokastro-lejren, mens de venter på at komme til EU. Foto: Elisa Bernal

Da vi kravler ind af vinduet, befinder vi os i en kæmpe hal med få skarpe lyskilder og ledninger svingende fra de mange rækker af telte, der hver har et bogstav og et tal.

I H11 bliver vi inviteret indenfor af en syrisk familie. Indenfor sidder en ældre mand, en baby, en lang række børn og flere kvinder. En af dem er 30-årige Roula fra Damascus.

I Muntaser Hababas families telt har de kun denne ene lille kogeplade at varme teltet med. Den bruges også til at lave kaffe og sød te, som organisationerne nogle gange kommer med. Foto: Elisa Bernal
I Muntaser Hababas families telt har de kun denne ene lille kogeplade at varme teltet med. Den bruges også til at lave kaffe og sød te, som organisationerne nogle gange kommer med. Foto: Elisa Bernal
 

Da vi møder hende, venter hun på at få lov at komme til Tyskland, hvor hendes mand bor. De forlod ikke Syrien på samme tid, så han nåede igennem, inden grænserne lukkede, mens hun blev fanget i Grækenland.

Hendes perfekte engelsk skyldes hendes studier i engelsk litteratur fra universitetet i Damascus, og med det giver hun os en bøn for alle de flygtninge, der bor i Oreokastro.

- I er nødt til at fortælle verden, hvordan vi bor og lever. Folk er nødt til at vide, hvordan det er at bo her. De er nødt til at forstå, hvad vi går igennem.

- Det er så koldt. Strømmen kommer og går hele tiden, og der er rotter, mus og slanger herinde, forklarer hun med kraftig stemme.

- Det var ikke det liv, vi havde i Syrien. Vi havde normale huse med køkkener og normale liv, før alt dette skete. Forestil dig, hvis du pludselig skulle bo sådan her.

Dagen efter, da Ekstra Bladet kom tilbage, var Roula blevet bragt til den tyske ambassade i Athen, da de havde accepteret hende ind i landet.

Men det er langt fra alle, der er så heldige.

28-årige Nasmat bor i telt B14 med sin jævnaldrende mand Muntaser Hababa og deres ni-årige datter Namar. De har kun en enkelt lille kogeplade til at varme deres telt. Foto: Elisa Bernal
28-årige Nasmat bor i telt B14 med sin jævnaldrende mand Muntaser Hababa og deres ni-årige datter Namar. De har kun en enkelt lille kogeplade til at varme deres telt. Foto: Elisa Bernal

 

Lorten i hjørnet
De fleste i lejren har været i Grækenland i over et år, og næsten alle kom til Oreokastro for syv måneder siden, hvor EU's grænser lukkede, og Idomeni-lejren nær Makedonien blev ryddet.

Hussain al-Saad og Muntaser Hababa og deres familier er nogen af dem. For dem er forholdene bedre end Idomeni, men efter så lang tid er det svært at se det positive længere - især her i vinteren.

For mens lyset kommer og går - nogle gange er det mørkt i flere timer - så har den manglende elektricitet også store konsekvenser for de små varmeapparater, beboerne har investeret i med deres egne penge for at holde deres familier varme i teltene.

Efter et par kopper sød te i B14 viser 26-årige Maysaa os rundt i den store, kolde hal. Den syriske mor er bekymret for sine to små børns helbred, og især i aften hvor hendes tre-årige datter Asmaa har ondt i maven. Ifølge flere af flygtningene er der mange problemer med børnenes helbred i lejren, da både indeklimaet er dårligt, og der er meget svær adgang til frisk mad, som de er vant til.

- Livet her er ikke godt.

- Toiletterne er beskidte, vi har ingen penge, og der er ingen varmt vand, så vi kommer ikke i bad.

En lort ligger i hjørnet, da vi åbner dørene til en af pigetoiletterne i lejren. Flygtninge i Oreokastro må leve med beskidte toiletter, håndvaske og brusere, som kun har koldt vand. Ifølge UNHCR er man i gang med at forbedre forholdene i lejrene i Grækenland, men da myndighederne skal godkende alt først, tager fremgangen lang tid. Foto: Elisa Bernal
En lort ligger i hjørnet, da vi åbner dørene til en af pigetoiletterne i lejren. Flygtninge i Oreokastro må leve med beskidte toiletter, håndvaske og brusere, som kun har koldt vand. Ifølge UNHCR er man i gang med at forbedre forholdene i lejrene i Grækenland, men da myndighederne skal godkende alt først, tager fremgangen lang tid. Foto: Elisa Bernal

Med en lommelygte viser tørklædeklædte Maysaa os det telt, hvor hun engang imellem får undervisning i engelsk, inden turen går udenfor, hvor toiletterne står på række som på Roskilde Festival. Og ligesom på festivalen bliver de sjældent gjort rene, men der stopper lighederne også. For her er der ikke meget fest, musik og 25 grader. Maysaa holder sig for næsen, da første toiletdør åbnes, da en lort ligger i hjørnet af båsen.

Ovre ved de såkaldte baderum står en kvinde og vasker tøj med blodrøde hænder på grund af det isnende kolde vand.

Hussain og Maysaa samt Muntaser og Nasmat drømmer alle om at komme til Tyskland. De vil ikke tilbage til Syrien, hvor de er bange for at blive arresteret af Bashar al-Assads styrker, ligesom Maysaas far og bror. Men mens de venter på at få en samtale med landets asylkontor, så ville de i stedet ønske, at de var i Tyrkiet og ikke i EU's Grækenland.

- Der er livet bedre, siger Maysaa.

Her er kvindetoiletterne i lejren. De står udenfor og er ikke altid specielt rene. Foto: Elisa Bernal
Her er kvindetoiletterne i lejren. De står udenfor og er ikke altid specielt rene. Foto: Elisa Bernal
 

Fakta: Flygtningestrømmen i EU


- Ifølge UNHCR's tal fra december 2016 opholder der sig omkring 61.669 flygtninge i flygtningelejre og andre registrerede boligmuligheder i landet. Dog menes der at være flere uregistrerede flygtninge.

- De første 11 måneder af 2016 har 989.925 flygtninge søgt om asyl i EU, hvoraf 986.299 søgte asyl for første gang.

- Kun 5520 havde lyst til at søge asyl i Danmark. Til sammenligning fik Sverige 20.760 asyl-ansøgninger, mens 654.560 ønskede at komme til Tyskland.

- De græske myndigheder styrer og har fuld kontrol over flygtningelejrene i landet. De skal sørge for, at flygtningene bliver registreret og givet muligheden for en samtale, så de kan søge asyl. De fleste flygtninge kommer fra Syrien, Afghanistan og Irak, mens der i lejrene også befinder sig mennesker fra lande som Iran og Pakistan.

- I 2016 er omkring 173.000 nye flygtninge ankommet til Grækenland via Middelhavet. Det er langt lavere end 2015, hvor 856.723 ankom. Alligevel har næsten 5000 mennesker mistet livet i havet, hvilket er højere end sidste år.

Kilde: UNHCR og Eurostat

Ekstra Bladet har stillet flere spørgsmål til det græske indenrigsministrium om tilstandene i flygtningelejrene, men de er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

***

De to syriske familier pakker tingene sammen, inden det bliver mørkt, efter de har spist frokost på nogle tæpper på en mark. Nogle gange får de lidt bedre mad fra organisationerne eller køber lidt for de få penge, de har tilbage. I baggrunden ses den nedlagte fabrikshal, der udgør flygtningelejren Oreokastro. Fra venstre mod højre er det: Muntaser Hababa (28), Hussain al-Saad (34), Nasmat Aater (28), Asmaa (3), Maysaa (26), Namar (9) and Nour (6). Foto: Elisa Bernal
De to syriske familier pakker tingene sammen, inden det bliver mørkt, efter de har spist frokost på nogle tæpper på en mark. Nogle gange får de lidt bedre mad fra organisationerne eller køber lidt for de få penge, de har tilbage. I baggrunden ses den nedlagte fabrikshal, der udgør flygtningelejren Oreokastro. Fra venstre mod højre er det: Muntaser Hababa (28), Hussain al-Saad (34), Nasmat Aater (28), Asmaa (3), Maysaa (26), Namar (9) and Nour (6). Foto: Elisa Bernal
 

UNHCR: Hvor er I EU?

UNHCR fører tilsyn med flere af flygtningelejrene i Grækenland, og Oreokastro er en af dem.

Men da det er den græske stat, der styrer og kontrollerer lejrene, skal alle organisationer søge om tilladelse hos staten, før de kan forbedre eller ændre på noget, lave aktiviteter eller bringe ting eller madvarer til beboerne, forklarer Liene Veide, der er kommunikationsmedarbejder hos UNHCR og fører tilsyn med lejrene i det nordlige Grækenland.

- Vi anerkender, at forholdene i lejrene skulle have været gjort klar til vinteren og de kolde temperaturer, og det skulle have været gjort tidligere.

- Staten har givet os ansvaret for at gøre lejrene klar, men det har taget tid at få tilladelserne, siger Liene Veide.

Man arbejder blandt andet på at fikse elektriciteten og sørge for varmt vand, lover hun, og ifølge hende skulle Orokastro-lejren snart blive ordnet.

Man forsøger desuden at skærme flygtningene mod kulden ved at stille campingtrailers op, som de kan bo i, men det tager tid, lyder det fra Liene Veide.

Ifølge hende kunne den græske stat sagtens gøre det bedre, men UNHCR mener ikke, at ansvaret kun ligger der.

- Grækenland er presset fra mange sider med både økonomi, infrastruktur og flygtninge, og det har været en stor udfordring for dem. De andre EU-lande er nødt til at hjælpe til og tage ansvar.
 

1 af 10 To syriske mænd tilbringer noget af aftenen i mørket med at ryge vandpibe og drikke te ved siden af en lille interimistisk butik. Nogle af flygtningene har set økonomiske muligheder i at købe ting i de lokale græske butikker og sælge dem til overpriser i lejren. Foto: Elisa Bernal
2 af 10 Brusekabinerne står også udenfor, men med temperaturer under nulpunktet og ingen varm vand er det de færreste, der får et bad. Foto: Elisa Bernal
3 af 10 Her er kvindetoiletterne i lejren. De står udenfor og er ikke altid specielt rene. Foto: Elisa Bernal
4 af 10 En kvindelig syrisk flygtning viser sine blodrøde hænder frem. Hun har netop vasket tøj i det iskolde vand. Foto: Elisa Bernal
5 af 10 I Muntaser Hababas families telt har de kun denne ene lille kogeplade at varme teltet med. Den bruges også til at lave kaffe og sød te, som organisationerne nogle gange kommer med. Foto: Elisa Bernal
6 af 10 I den nedlagte fabrikshal bor der over 1000 mennesker i små telte. Foto: Elisa Bernal
7 af 10 Oreokastro-lejren i dagslys. Foto: Elisa Bernal
8 af 10 Hussain al-Saads to døtre, seks-årige Nour og tre-årige Asmaa leger på tæppet, mens deres forældre laver mad. Foto: Elisa Bernal
9 af 10 30-årige Roula forlod Damascus i Syrien for et år siden for at tage til Tyskland, hvor hendes mand er. Men hun blev fanget i Grækenland, da grænserne lukkede. Roula synes, toiletterne er ulækre, og tør ikke gå derud, når mørket falder. Foto: Elisa Bernal
10 af 10 Inde i fabrikshallen er der ikke meget lys. Elektriciteten går ofte og er nogle gange væk i flere timer. Også kulden i hallen er bidende. Hvert telt har et bogstav og et nummer efter hvilken række, det ligger i. Uheld med blandt andet varmeplader og cigaretter har forårsaget flere brande i lejren. For en måned siden blev en kvinde og hendes børn slemt forbrændt, da der gik ild i deres telt. De er fortsat indlagt. Foto: Elisa Bernal.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen