Ekstra Bladet er nomineret til en Cavling-pris

Fire journalister fra Ekstra Bladet er nomineret for dækningen af 'Mettes uønskede børn'

Følg Samfund

Ekstra Bladets afdækning af de tre kvinder og 14 børn, der sad i de syriske fangelejre al-Hol og al-Roj, er nomineret til en Cavling-pris.

Bag artikelserien står fire journalister: Nagieb Khaja, Jeppe Findalen, Thomas Foght og Magnus Mio.

Cavling-komitéen, der har udvalgt de i alt fire nominerede projekter, begrunder nomineringen således:

'Gennem vedholdende arbejde og fortrolige efterretningsoplysninger har de afsløret, at magthaverne har tilbageholdt væsentlig viden om de danske børn i de kurdiske fangelejre. Serien afslører, at regeringen vidste, at børnene ikke udgjorde nogen sikkerhedstrussel ved at vende tilbage til Danmark, men til gengæld risikerede at blive bortført og trænet af Islamisk Stat. En viden, regeringen ikke delte med nogen.'

'Igennem hele serien fastholder journalisterne blikket for både det, der skete i regeringskontorerne, og konsekvenserne for de børn, det hele handler om.'

Det var blandt andet de vedholdende journalisters arbejde, der resulterede i, at mødrene og børnene blev evakueret til Danmark 6. oktober i år.

- Pavestolt
Og i ledelsen på Ekstra Bladet er der smil at hente.

- Det er jeg kisteglad for og pavestolt over. Ekstra Bladet er journalistisk på helt rette vej. Det er udtryk for et stykke virkelig godt journalistik, siger Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Henrik Qvotrup.

- Det er en historie, der har betydet, at mange danskere har fået øjnene op for, at børn bare er børn, når alt kommer til alt.

Og selvom det for nu blot er en nominering, kan man jo godt glæde sig.

- Den er ikke i hus endnu, men nomineringen er et skulderklap og en kæmpe cadeau, siger Henrik Qvortrup.

- Det går jeg videre med til de fire journalister. Jeg er en glad chefredaktør.

Artiklen fortsætter ...

Magnus Mio forklarer i videoen her, hvorfor regeringen hemmeligholdte vigtige oplysninger om Danmarks sikkerhed i sagen om børnene i Syrien.

Tre andre nominerede
Foruden 'Mettes uønskede børn' er tre andre projekter nomineret.

DR's Jonatan Placing er nomineret for dokumentarserien 'De kødædende bakterier'. Serien afdækker flere sygdomsforløb, der viser, at sundhedsvæsnet ikke er rustet til alvoren af den farlige sygdom.

Jacob Friberg fra B.T. er nomineret for sin dækning af minksagen. Det gør han både for afdækningen af, hvordan regeringstoppen og ledende embedsmænd agerede i de afgørende dage, og for afdækning af de slettede sms'er.

Sidst, men bestemt ikke mindst er tre journalister fra Fagbladet 3F nomineret for artikelserien 'Bondefanget i Danmark', som dokumenterer det danske landbrugs udnyttelse af udenlandske arbejdere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag