Ekstra Bladet i Grækenland: Nu smider de flygtninge ud

EU’s returaftale skal stå sin første prøve i dag

EKSTRA BLADET (Lesbos): Få har sovet trygt i nat i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos. Mandag er nemlig dagen, hvor EU's returaftale skal stå sin første prøve, og flygtninge og migranter skal deporteres fra Grækenland til Tyrkiert.

Allerede tidligt mandag morgen blev de første kørt væk i busser, og Ekstra Bladet var til stede, mens det gik i gang. Bådene er også allerede begyndt at sejle mod Tyrkiet.

Det skete under massivt opbud af demonstranter og journalister fra havnen på ferieøen Lesbos.

Dermed er EU's udleveringsaftale med Tyrkiet nu officielt trådt i kraft, og man kan dermed forsøge at begrænse indvandringen i det, der er den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.

Bådene med 131 flygtninge om bord sejlede her fra øen kort efter klokken 6 med kurs mod den tyrkiske by Dikili.

Frygtede dramatik
Myndighederne har frygtet en konfrontation i dag, så der er udkommanderet soldater til at nedkæmpe opstande. Hver flygtning er desuden mandsopdækket med en Frontex-medarbejder på færgerne.

Ekstra Bladets journalist tester her redningsvestene. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Samfund - 3. apr. 2016 - kl. 21:53 Ekstra Bladet i Grækenland: Flygtninge køber fup-redningsveste

- Aftalens mål er at stoppe strømmen af irregulær migration via Tyrkiet til Europa, har EU-præsident Donald Tusk fastslået.

De første 500 af titusindvis flygtninge og migranter skal efter planen ifølge Ekstra Bladets oplysninger deporteres fra Grækenland og tilbage til Tyrkiet. De har haft landet som transitland fra navnlig Syrien, Afghanistan, Pakistan, Irak og Nordafrika. På de første færger var kun to fra Syrien, og de rejste frivilligt på grund af familieproblemer derhjemme. Ellers kom resten primært fra Afrika og Pakistan.

Det har været forventet, at nogle flygtninge ville nægte at rejse, men indtil videre er alt forløbet roligt, lyder det fra Ekstra Bladets udsendte på Lesbos.

Artiklen fortsætter under billedet:

Billede af demonstration fra havnen i Mytilini, Lesbos (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Billede af demonstration fra havnen i Mytilini, Lesbos (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Flere af lejrens indespærrede beboere har oplyst til Ekstra Bladet udsendte medarbejdere, at de vil kæmpe, hvis de med tvang skal sejles tilbage til den tyrkiske havneby Dikili, hvorfra de har taget den halsbrækkende og dyre tur over Det Ægæiske Hav og til Grækenland. I håb om en fremtid i EU.

Artiklen fortsætter under billedet:

Et kig ind i Camp Moria på Lesbos (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Et kig ind i Camp Moria på Lesbos (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Se også: Flygtninge på Lesbos: Vi nægter at rejse

Tidligere optøjer
I lignende lejre på øerne Chios and Samos er det allerede de seneste dage kommet til optøjer, for de er overfyldte og mange er aggressive og frustrerede, for de frygter at blive hentet.

- Folk, der er fortvivlede, har en tendens til at blive voldelige, forklarede Giorgos Kyritsis, der er talsmand for Grækenlands migrationsværk, til den britiske avis The Observer i går.

De græske myndigheder oplyser, at folk fortsat vil blive kørt i bus til chartrede skibe og sejlet til Tyrkiet under behørige sikkerhedsforanstaltninger.

Ekstra Bladets reporter, Christian Kloster, tester redningsvestene i Grækenland

Artiklen fortsætter under artiklen:

Foto fra tidligt mandag morgen, hvor deportationerne er gået i gang (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Foto fra tidligt mandag morgen, hvor deportationerne er gået i gang (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Ingen asyl = deportering
’Returrejserne’ - som EU kalder deportationerne – skal ske efter individuel bedømmelse af hver enkelt sag og med ankemulighed, har EU hævdet.

Flygtninge og migranter, som er ankommet fra Tyrkiet til Grækenland efter den 20. marts – og som ikke har ret til asyl i Grækenland – bliver efter planen sendt tilbage.

Men alle har ret altså ret til en individuel sagsbehandling. Og spørgsmålet er, om embedsværket de seneste dage har magtet at behandle tilstrækkeligt med sager.

EU har nemlig ifølge de græske myndigheder slet ikke sendt tilstrækkeligt mange sagsbehandlere.

EU-landene havde lovet at stille med 2000 asyl-eksperter og tolke – men græske myndigheder siger at blot 500 er dukket op.

Den første bus med flygtninge (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Den første bus med flygtninge (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Bussen til de deporterede flygtninge (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Bussen til de deporterede flygtninge (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

1 af 2 En bus med urobetjente er parkeret over for indgangen til Camp Moria på Lesbos (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 2 
182 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere