Ekstra Bladet på gaden: Er det en neger?

Cubansk jazzmusiker, Berlusconi-lignende politiker... En stribe danskere giver deres bud på, hvad to fotografier af to mænd med forskellig farve forestiller

Søren Espersen (DF) vil blive ved med at bruge ordet 'neger', selv om det er politisk ukorrekt.

Espersen: Jeg kommer til at sige neger igen

Nogle giver ham ret - andre er rasende, men hvad kalder man egentlig mennesker med forskellige farver?

Bevæbnet med et billede af det, Søren Espersen ville kalde for en ’neger’ og et billede af.. nå ja.. DF-ordføreren selv, har Ekstra Bladet bedt en stribe danskere fortælle, hvad de ser på fotografierne.

Først viser vi billedet af den sorte mand - derpå billedet af den hvide:

Danskere giver deres bud på, hvad de ser på disse fotografierne af disse to mænd. (Fotocollage: Colourbox/Jan Sommer)
Danskere giver deres bud på, hvad de ser på disse fotografierne af disse to mænd. (Fotocollage: Colourbox/Jan Sommer)
 

- Det kommer an på hvem du spørger efterhånden. Jeg tror næsten, jeg ville sige, han var neger. Jeg synes næsten, det er mere racistisk at sige sort. Neger er jo ikke en race som sådan. For mig kommer opmærksomheden hen på hans hudfarve, når vi siger sort. Og neger er et ord, der er blevet uacceptabelt. Hvorimod sort har nogle mere direkte konnotationer af noget racistisk, synes jeg, siger 22-årige Mikkel Holst.

Mikkel Holst, København, 22 år, japanskstuderende og oversætter, har ikke noget problem med ordet 'neger'. (Foto: Jonas Olufson)
Mikkel Holst, København, 22 år, japanskstuderende og oversætter, har ikke noget problem med ordet 'neger'. (Foto: Jonas Olufson)
 

Han har helt styr på, hvem fotografiet af den noget blegere mand forestiller:

- Han er fra DF. Det er Søren Espersen. Og han er jo hvid. Men det er jo i mangel af et bedre ord. Det er fordi vi ikke har så mange andre ord for hvide mennesker. Så kunne det være cracker eller sådan noget. Men det siger man jo ikke på dansk. Med den ræson er det jo forsvarligt nok at sige sort, men jeg har ikke noget imod ordet neger, siger københavneren, der er japanskstuderende og arbejder som oversætter.

Modtræk til DF-kampagne stormer frem på Facebook

- Det er ligesom i gamle dage, sagde man kinesere var gule for eksempel. Det er jo også nedladende. Nu kalder man dem jo kinesere selvfølgelig.

- I litteraturen har der også været mange eksempler på, at ordet neger er blevet brugt, hvor det ikke nødvendigvis har været nedladende. Pippi Langstrømpes var negerkonge. Det har overhovedet ikke været en dårlig ting. Hun brystede sig af, at han var negerkonge.

- Så det handler om den sammenhæng, man bruger ordet i?

- Ja, det handler det meget om. Og når Søren Espersen siger neger, kunne man jo forvente, at han mener noget andet, end da Astrid Lindgreen i sin tid skrev Pippi Langstrømpe.

- Sort, sagde Claire Woodley om billedet af den mørke herre på billedet. (Foto: Jonas Olufson)
- Sort, sagde Claire Woodley om billedet af den mørke herre på billedet. (Foto: Jonas Olufson)
 

Claire Woodley karakteriserer den unavngivne mand på første fotografi som sort.

- Meget mørk, siger den 42-årige pædagog, der tilføjer, at hun ikke synes om betegnelsen 'neger'.

- Jeg har boet i to år i USA som ung, og da kaldte man det afroamerican, siger den 42-årige pædagog, som godt kan genkende DF-topfiguren, som hun langt fra er politisk enig med.

Måske derfor nøjes hun ikke med at kalde ham for 'meget bleg' og 'meget europæisk', men føjer 'meget ond' til karakteristikken.

Slagsmål på højrefløjen: 'Det er forargeligt og jeg bliver rasende'

- Skal vi ikke bare kalde det for det, det er. En sort for sort. Og en hvid for hvid, siger Christopher P. Jensen på 24 år, som tilføjer, at han med jævne mellemrum er blevet kaldt kartoffeldansker.

 - Han er hvid - han ser en lillesmule sur ud, lød Christopher P. Jensens vurdering af Søren Espersen-fotografiet. (Foto: Jonas Olufson)
- Han er hvid - han ser en lillesmule sur ud, lød Christopher P. Jensens vurdering af Søren Espersen-fotografiet. (Foto: Jonas Olufson)
 

Der er ingen genkendelse at spore hos Henning Schultz fra Helsingør, da han gransker billedet af Søren Espersen:

- Han ligner en italiensk politiker. Sådan en Berlusconi-type.

- Du kender ham ikke?

- Nej, nej.

Henning Schultz, 68, fra Helsingør mente, den sorte mand måtte være cubansk jazzmusiker. (Foto: Jonas Olufson)
Henning Schultz, 68, fra Helsingør mente, den sorte mand måtte være cubansk jazzmusiker. (Foto: Jonas Olufson)
 

Om den smilende sorte mand, lyder det:

- Han ligner en jazzmusiker - en cubansk jazzmusiker, vil jeg sige.

Da Ekstra Bladet har forklaret baggrunden for reportagen fortæller den 68-årige direktør, at han mener, at det er gammedags at bruge ordet 'neger'.

- Vi kalder jo heller ikke landmænd for bønder. Sproget har ændret sig, og vi lever ikke længere i 1950'erne.

- Han er sort, lød kokken Nikolai Tholstrup Gravgaards vurdering af det første billede. Om Næste billedet af Søren Espersen lød det: - Hvid og sur. Meget sur mand. (Foto: Jonas Olufson)
- Han er sort, lød kokken Nikolai Tholstrup Gravgaards vurdering af det første billede. Om Næste billedet af Søren Espersen lød det: - Hvid og sur. Meget sur mand. (Foto: Jonas Olufson)