Ekstra Bladet søger redaktionel projektleder

Redaktionel projektleder med digitalt fokus søges til Ekstra Bladet

Ekstrabladet.dk er Danmarks største digitale nyhedsformidler med over 900.000 forskellige brugere hver dag.

Det stiller store krav til, at vi hele tiden er forrest i den digitale nyhedsformidling, og derfor søger vi nu en redaktionel projektleder med digitalt fokus.

Vi har en ’mobil first’-strategi, som du skal være med til at eksekvere.

Det vil for eksempel sige, at du er med til at spotte nye internationale tendenser, overveje om de vil give mening i den danske digitale medievirkelighed og derefter implementere dem på redaktionen.

Vores nye redaktionelle projektleders væsentligste opgaver:

- Udvikle redaktionens måde at arbejde med digital journalistik

- Udvikle Ekstra Bladets stærke digitale forside

- Udvikle og drive et helt nyt live-koncept, hvor vi gør ’second screen’ til ’first screen’

- Udvikle nye dashboards i samarbejde med vores analyseafdeling

- Udvikle vores kvalitetsklik

- Holde snor i udvikling og rettelser af vores CMS

- Være redaktionel medspiller på vores tagging-projekt

- Arbejde tæt sammen med vores redaktionelle udviklingsteam og samarbejde med vores analyse- og udviklingsafdeling

Jobbet kræver, at du:

…er uddannet journalist eller har relevant it-uddannelse med dokumenteret redaktionel forståelse

…er stærk på digital journalistik, samt at du har talmæssig og kommerciel forståelse

…har evner for at eksekvere forandringer i et journalistisk miljø

…har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med forskellige miljøer og kulturer, da du får løbende kontakt til vores udviklings- og salgsafdeling

…er en såkaldt do’er og dermed er mere til handling end lange teoretiske udredninger og overvejelser

 

Eventuelle spørgsmål kan du maile til ledende digitale redaktør, Anders Refnov, som den nye digitale projektleder skal referere til.

 

Der er ansøgningsfrist den 3. juli klokken 12.00 og vi holder løbende samtaler. Startdato: Snarest muligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere