Ekstra Bladets blogger trues med sagsanlæg af muslimsk forening

Islamisk Trossamfund kræver 10000 kroner i erstatning for nogle debattør og blogger Geeti Amiris udtalelser om en omstridt imam

Foto: Per Folkver
Foto: Per Folkver

Det seneste år har Ekstra Bladets blogger og debattør Geeti Amiri været en markant stemme for muslimske kvinders rettigheder. Men nu er den afghanske fødte kvinde også på vej ud i en juridisk konflikt med Islamisk Trossamfund efter nogle udtalelser om en omstridt imam. Det skriver bloggeren selv på sin Facebook.

Den muslimske forening kræver 10000 kroner i erstatning for det, de kalder for 'injurierende udtalelser'. Sagsanlægget blev meddelt Geeti Amiri i en facebook-besked fra Islamsk Trossamfunds advokat.

- Jeg må indrømme, at jeg har været i syv sind omkring, hvordan jeg skulle forholde mig til denne her fadæse. Da jeg lige 'modtog' brevet følte jeg ikke kun, at det var absurd at blive truet til tavshed, men det var også harmdirrende for min retfærdighedsfølelse, at min ytringsfrihed knægtes, når jeg går ind for, at samfundet skal kunne rumme sine modsætninger, herunder et trossamfund, der lægger lokaler til, at anti-vestlige og udemokratiske tanker udbredes, skriver Geeti Amiri på sin Facebook.

Hykleriske
På Ekstra Bladets Opinionen blogger hun ofte kvinders ligestilling i verden og herhjemme, men det er altså i et interview i Radio24syv den 28. august sidste år, der har fået den muslimske forening op i det røde felt. Det skriver DR.

Ifølge DR kommer Geeti Amiri med nogle udtalelser om den britiske imam Haitham Al-Haddad, som hun beskyldte for at mene, at 'homoseksuelle er nogle, der bør stenes'. Desuden kaldte hun Islamisk Trossamfund for hykleriske, når de samtidig med at opfordre til dialog, lader den kontroversielle imam holde foredrag for danske unge muslimer.

Islamisk Trossamfund kræver, at Ekstra Bladets blogger skal trække sine udtalelser tilbage og betale forligserstatningen.

Det afviser Geeti Amiri dog at gøre.

- Hvis jeg troede, at jeg indtil videre har mødt modstand og mørke kræfter, der ville have mig til at tie, tog jeg fejl. Jeg har derfor brug for al jeres opbakning igennem dette her, for det handler ikke længere om kun mig, men om noget af det mest værdifulde vi har i Danmark, nemlig vores ytringsfrihed, skriver hun til sidst i sin Facebook-opdatering.

Hverken Islamisk Trossamfund eller deres advokat har ønsket at udtale sig til DR.

132 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere