Ekstrem farlig orkan kan få katastrofale følger

Orkanen Patricia kan efterlade sig død og ødelæggelse, når den sent fredag aften går i land i Mexico

Her rammer Patricia Mexico. (Video: AP)

Den kraftigste orkan målt på den vestlige halvkugle er lige nu på vej mod Mexico med vindstød på op til 325 kilometer i timen.

Det forventes, at orkanen vil sprede død og ødelæggelse, når den går i land i Mexico sent i aften dansk tid.

Kategori 5-orkanen er døbt Patricia og befinder sig i skrivende stund 200 kilometer sydvest for den vigtige havneby Manzanillo på den mexicanske vestkyst i staten Jalisco og 310 kilometer syd for Cabo Corrientes.

Den bevæger sig lige nu med 17 kilometer i timen.

Folket hamstrer madvarer i et supermarked i turistbyen Puerto Vallarta. I alt er der erklæret undtagelsestilstand 56 steder på den mexicanske vestkyst. (Polfoto)
Folket hamstrer madvarer i et supermarked i turistbyen Puerto Vallarta. I alt er der erklæret undtagelsestilstand 56 steder på den mexicanske vestkyst. (Polfoto)
 

USA's nationale orkan-center betegner orkanen som 'ekstrem farlig', og det kan få 'katastrofale følger', når den går i land. Mexicanske myndigheder oplyser, at orkanen Patricia vil være stærk nok til at løfte biler, ødelægge boliger og trække personer med sig, som ikke er sikkerhed.

Se også: Mexicos feriebyer trues af monster-orkan

- Folk er nødt til at forstå omfanget af orkanen. Det er en ødelæggende orkan - den kraftigste, som nogensinde er registreret, siger den mexicanske indenrigsminister Miguel Angel Osorio til Radio Formula, skriver AP.

Myndighederne er specielt nervøse for folk i turistområdet Puerto Vallarta i Jalisco og det nærliggende Bahia de Banderas.

Befinder du dig i området i Mexico, som er truet af orkanen? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst).

Vinduerne i en butik i Puerto Vallarta er blevet tapet godt fast. Om det er nok til at holde Patricia ude, må natten vise. 14 skoler i byen er blevet gjort klar til at huse evakuerede. (Foto: AP)
Vinduerne i en butik i Puerto Vallarta er blevet tapet godt fast. Om det er nok til at holde Patricia ude, må natten vise. 14 skoler i byen er blevet gjort klar til at huse evakuerede. (Foto: AP)
 

FN's metoerologiske afdeling sammenligner tyfonen Haiyan, som efterlod 7300 døde og savnede personer i  Fillipinerne i 2013.

Ifølge LA Times er adskillige kommuner nu erklæret i undtagelsestilstand i staterne Colima, Nayarit og Jalisco. I alt bor der 400.000 mennesker i de udsatte områder.

Fredag forberedte indbyggerne i Puerto Vallarta sig på orkanen. (Video: AP)

Se også: Farlig orkan gør klar til hård landing i Mexico

- Dette er en ekstrem farlig, potentielt katastrofal orkan, lyder det fra den amerikanske meteorolog Dennis Feltgen til AP.

Også hos DMI i København følger man orkanen Patricia med lige dele nysgerrighed og alvor.

- Det er en helt enorm hastighed. De er altødelæggende, sådan nogen.

ORKANENS ØJE: Patricia bevæger sig lige nu mod den mexicanske vestkyst med forventet ankomst sen fredag aften dansk tid. (Foto: US National Oceanic and Atmospheric Administration)
ORKANENS ØJE: Patricia bevæger sig lige nu mod den mexicanske vestkyst med forventet ankomst sen fredag aften dansk tid. (Foto: US National Oceanic and Atmospheric Administration)
 

- Det er langt, langt over, hvad man kan have i Danmark. En helt anden kaliber, siger meteorolog Hans Wanner, som blandt andet hjælper danske skibe i området til at styre udenom.

- Jeg vil gætte på, at der lige nu er en 10-12 meter høje bølger i Stillehavet, og vi har selvfølgelig sørget for at få alle de danske skibe, vi rutevejleder, langt væk fra den.

Der vil under og efter orkanens hærgen være risiko for pludselige oversvømmelser, styrtregn og mudderskred. Det forventes dog, at Patricia vil aftage kraftigt, når hun møder de mexicanske bjerge, som er placeret lige bag landets vestkyst.

Alle fly er aflyst til og fra lufthavnen ved Puerto Vallarta. I alt er tre lufthavne lukket i området som følge af Patricia. (Foto: AP)
Alle fly er aflyst til og fra lufthavnen ved Puerto Vallarta. I alt er tre lufthavne lukket i området som følge af Patricia. (Foto: AP)

Udenrigsministeriet anbefaler i øvrigt, at man holder sig godt opdateret om vejrsituationen, hvis man opholder sig i området.

0 kommentarer
Vis kommentarer