Ekstrem redningsaktion på tredje døgn

Efter tre dage er det lykkes at begynde at trække en trawler med motorstop mod kysten i Grønland. Kraftig storm og kæmpe bølger ødelagde de første dage af aktionen

Selvom vejret blev bedre, var der stadig høje bølger, da Hvidbjørnen begynde at slæbe Polar Aassik mod land. Foto: Inspektionsskibet Hvidbjørnen.
Selvom vejret blev bedre, var der stadig høje bølger, da Hvidbjørnen begynde at slæbe Polar Aassik mod land. Foto: Inspektionsskibet Hvidbjørnen.

Storm og ti meter høje bølger har siden torsdag aften trukket en hjælpeaktion i langdrag for et inspektionsskib fra Arktisk Kommando i Forsvaret.

Inspektionsskibet Hvidbjørn er i mandag aften stadig i gang med at slæbe trawleren Polar Aassik i land, efter skibets motor satte ud cirka 40 sømil syd for for indsejlingen til Prins Christianssund i det helt sydlige Grønland.

Polar Aassik, der er ejet af Polar Seafood, har otte mand ombord.

Skibet fik torsdag en defekt i maskinen, så motoren ikke længere kunne drive det frem, og så måtte inspektionsskibet Hvidbjørnen rykke ud.

Den ældste indregistrerede helikopter i rigsfællesskabet skal de kommende to år redde liv i Grønland. Helikopteren er fra 1965. Samme type helikopter begyndte Forsvaret udfasningen af for snart 20 år siden. Foto: PR-foto Vagthund For gammel til Forsvaret: Danmarks ældste helikopter skal redde liv på Grønland

Ti meter høje bølger
Tidligt fredag morgen kom inspektionsskibet ud, men da var vejret så skidt, at det ikke kunne lade sig gøre at sætte gang i en slæbeoperation.

'Da Hvidbjørnen ankommer til havaristen, er vejret skidt. Det blæser, der er høj sø og sigten er dårlig. Vejrudsigten lover storm, og det vurderes fra skibschefen på Hvidbjørnen, at en slæbeoperation vil kunne være med fare for både skibene og besætningsmedlemmerne,' skriver Ida Suhr Birkemose, der er presserådgiver i Arktisk Forsvarskommando, i en mail til Ekstra Bladet.

I stedet for at begynde at slæbe Polar Aassik mod land måtte Hvidbjørnen holde sig ved siden af trawleren i knap to døgn, før stormen var aftaget og bølgerne faldet fra ti meters højde til fire-fem meter.

Foto: Per Rasmussen Foto Vild aktion til vands, til lands og i luften: Sådan redder de menneskeliv ved Møns Klint

På det tidspunkt var skibene endt 70 sømil, svarende til 130 kilometer, fra Kap Farvel. Det lykkedes dog at få en slæbetrosse over på Polar Aassik, så inspektionsskibet kunne begynde at trække den mod land.

'Det sværeste ved en sådan operation er risikoen for, at noget skal gå galt. Arktisk Kommandos redningscentral har ansvar for redningsoperationerne i farvandene omkring Grønland, og det siger sig selv, at redningsoperationer i et arktisk miljø indebærer en stor sandsynlighed for, at noget kan gå galt,' skriver Ida Suhr Birkemose.

'Hvidbjørnens beslutning om ikke at slæbe trawleren Polar Aassik i fredags og blot følge trawlerens drift sydover forbi Kap Farvel er derfor et klart udtryk for en afvejet påpasselighed overfor både skibene og besætningerne. Med vinde på 30 m/s og ti meter høje bølger, må man være forsigtig.'

Se også: Svensk milliardær forsvundet til søs

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Polar Aassik skal slæbes mange hundrede kilometer for at komme hele vejen til Nuuk. Foto: Inspektionsskibet Hvidbjørnen.
Polar Aassik skal slæbes mange hundrede kilometer for at komme hele vejen til Nuuk. Foto: Inspektionsskibet Hvidbjørnen.
 

Langsomt fremad
Siden søndag har Hvidbjørn og Polar Aassik været på vej mod Qaqortoq med en fart på tre til fire knob, svarende til fem til syv kilometer i timen.

Helt gnidningsfrit er det dog ikke gået. Mandag morgen sprang slæbetrossen nemlig, så inspektionsskibet måtte lægge en ny ud. Og med Polar Aassik på slæb er trækket på Hvidbjørnen så stort, at det har været helt oppe på en krængning på 40 grader.

Efter planen skal trawleren slæbes ind til havnen i Nuuk. Når Hvidbjørnen og Polar Aassik kommer ind til Qaqurtoq, skal en anden slæbebåd efter planen overtage slæbearbejdet.

At redningsoperationen tager så lang tid, er dog ikke usædvanligt i Grønland. Det skyldes ifølge Ida Suhr Birkemose de meget store afstand og sparsomme infrastruktur, der er i store dele af landet.

Se også: Øget dansk overvågning af Arktis får både støtte og kritik

17 kommentarer
Vis kommentarer