Ekstrem varme vælter ind over Europa

En heftig hedebølge døbt Lucifer er på vej ind over den sydlige og østlige. De danske turister kan se frem til varmegrader på over 40

Der er brug for vand. Masser vand i Italien, hvor hedebølgen allerede har ramt (Foto: AP)
Der er brug for vand. Masser vand i Italien, hvor hedebølgen allerede har ramt (Foto: AP)

Hvis du har booket billetten til den sydlige del af Europa, så skal du nok ikke tage alt for mange varme trøje med.

Det bliver en varm omgang!

Ekstra Bladet har talt med DMI, der fortæller, at de ferieglade danskere kan se frem til en regulær hedebølge.

- Det ser ud til, at det bliver omkring 40-42 grader i den sydlige del af Spanien. Også i Italien og i området omkring Kroatien bliver det meget varmt. Især syd for Madrid og den sydlige del af Portugal ser ud til at blive meget varm.

- Søndag bliver det 38-39 grader, og så stilner det stille og roligt af i løbet af ugen, siger vagthavende meteorolog Dan Nilsvall til Ekstra Bladet, der dog tilføjer, at temperaturen sagtens kan nå 35 grader også i næste uge. .

Tidligere på sommeren har en række af de danske feriefavoritter været ramt af en af en hedebølge, og nu ser den ud til at være gal igen. I Italien er varmen endda blevet døbt 'Lucifer'.

Her på et temperaturkort fra Meteoblue er det muligt at få et overblik over, hvor den ekstreme varme ser ud til at blive værst.

Artiklen fortsætter under billedet

Det ser varmt ud i den sydlige del af Europa (Foto: Meteoblue)
Det ser varmt ud i den sydlige del af Europa (Foto: Meteoblue)

Chokvarme
I en række spanske byer tyvstartede varmen allerede torsdag. I Córdoba blev der målt 42,8 grader, mens der i storbyen Sevilla blev målt 41,7 grader.

På ferieøen Mallorca kan varmen endda have fået fatale konsekvenser for en 17-årig dreng, der blev fundet død i et maskinrum i nærheden af et hotels svømmepool.

Myndighederne er i øjeblikket i gang med at undersøge, om det var varmen, der fik teenageren til at kollapse.

Så slemt står det ikke til i Italien, men alligevel har Firenze, Rom, Venedig og Verona erklæret 'rød alarm', der er landets højeste risikoniveau, hvad angår varme.

Artiklen fortsætter under billedet

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Derudover har Spanien, Frankrig, Grækenland, Italien, Serbien, Ungarn, Kroatien og Polen kaldt varmegraderne for 'farlige'.

I mellemtiden kan vi i Danmark måske lige snige os op på 20 grader lørdag.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

(Foto: AP)
(Foto: AP)