Ekstrem vind: Lastbil blæst af vejen

Chaufføren undgik med nød og næppe at lastbilen væltede

En bagvedkørende bilist fangede chaufførens kamp mod den kraftige vind. Video: Kamera One

Under ekstreme vindforhold kan det være farligt at køre på store, åbne vejstrækninger.

Det måtte en amerikansk chauffør sande, da han onsdag kørte nordpå ad motorvejen I-25 tæt på grænsen mellem staterne Colorado og Wyoming.

Ifølge lokalmediet ABC 7 Denver blæste det voldsomt den dag med en vindstyrke på 80 kilometer i timen og vindstød op til 130 kilometer i timen, hvilket gav chaufføren visse udfordinger.

Først formåede chaufføren at holde styr på sin lastbil i den voldsomme vind, men til sidst måtte han opgive overfor et kraftig vindstød, der tvang køretøjet ud på slingrekurs.

Chaufføren formåede at holde lastbilen oprejst, men torpederede til gengældt autoværnet i midterrabatten. Ingen kom til skade ved uheldet.

Senere på dagen valgte transportmyndighederne i Colorado at lukke motorvejen på grund af de ekstreme vejrforhold.

45 kommentarer
Vis kommentarer