Ekstremt farligt stof i omløb: Flere fund af 'kemisk aids'

Bivirkningerne kan være særdeles alvorlige, advarer institutionen Mændenes Hjem

Flere og flere prøver viser spor af levamisol, oplyser Mændenes Hjem på Vesterbro. Modelfoto: Anders Aagaard
Flere og flere prøver viser spor af levamisol, oplyser Mændenes Hjem på Vesterbro. Modelfoto: Anders Aagaard

Inden for de seneste tre måneder har kokainprøver fra gademiljøet i københavner-bydelen Vesterbro vist en skræmmende stigning af det farlige stof levamisol.

Det er den selvejende institution Mændenes Hjem, som huser og hjælper hjemløse og stofmisbrugere, der nu advarer mod det ekstremt farlige stof, der er i omløb.

I et Facebook-opslag skriver de, at levamisol, som også er kendt under navnet 'kemisk aids', er fundet i mange kokainprøver, der har været gennem institutionens stoftestapparat.

Alvorlige bivirkninger
Stoftestapparatets skannerne har været i brug siden april 2017. De kan give et indblik i stofsammensætningen i eksempelvis kokain, og her har man altså set den store stigning af levamisol i prøverne.

I begyndelsen var renheden i kokainprøverne overraskende høj, men det har altså ændret sig nu.

'I den senere tid har vi set mange kokainprøver, der indeholder levamisol', lyder indledningen i opslaget.

Mændenes Hjem forklarer, at levamisol kan gøre brugerne mere modtagelige over for infektioner som influenza, lungebetændelse og MRSA.

- Den dræber nogle af de hvide blodceller. Konsekvensen kan blandt andet være, at man har dårligere sårheling. En anden bivirkning har været lilla pletter på huden og skadet væv, forklarer Maria Søborg Schultz, der arbejder som sygeplejerske hos Mændenes Hjem, til TV2 Lorry.

Tusindvis af stofindtag om måneden
Mændenes Hjem anslår, at der er omkring 10.000 stofindtag om måneden blandt deres brugere, mens sygeplejersker som Maria Søborg Schultz kun tester 60 prøver i samme periode.

Men selvom det ikke lyder af meget, kan de være meget afgørende, fortæller forstander Ivan Christensen.

- Den er vigtig, fordi den kan give os en viden om, hvad der er i de stoffer, som vores brugere tager. Vi kan vejlede dem om de risici, der kan være. Så kan vi bedre tilrettelægge en behandling i forhold til det.

- Hvis der for eksempel er en, der tager stoffer med meget høj koncentration, så kan vi gøre vedkommende opmærksom på, at det er noget, de skal tage i meget små doser, og det kan formentlig betyde, at man kan være med til at redde deres liv, siger han videre til TV2 Lorry.

Mændenes hjem oplyser til sidst i Facebook-opslaget, at brugere skal kontakte personalet, hvis de oplevet nogle af de nævnte bivirkninger.

Se også: Avis: Premier League-spiller sniffede kokain til julefest

- Jeg var alt for kæk over for betjentene. Jeg var ikke beruset og nægtede at blæse i ballon, og så forlangte de en blodprøve. Den afslørede, at jeg havde taget kokain. Det var starten på den store nedtur, fortæller Jakob-Engel Schmidt. Foto: Linda Johansen Politik Jakob Engel-Schmidt om sin narkosag: Torskedumt

Den blå skjorte dækker Carlos Vasquez' fortid som medlem af MS 13-banden. Foto: Linda Johansen Krimi Carlos var med i verdens mest berygtede bande: Nu går han på universitetet i Skandinavien

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere