Elefanter i mystisk massedød

I det nordlige Botswana er mere end 350 elefanter døde, men det er uklart hvorfor

De døde elefanter er fundet i Okavangodeltaet, Botswana. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
De døde elefanter er fundet i Okavangodeltaet, Botswana. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Det er en 'katastrofe', at flere end 350 elefanter er fundet døde i det nordlige Botswana i Afrika siden maj.

Det skriver The Guardian.

Ifølge avisen mangler der fortsat information om, hvad der er skyld i, at elefanterne er døde, fordi prøverne fra de døde dyr endnu ikke er blevet undersøgt.

Frygten er, at elefanterne enten er blevet ramt af en ukendt sygdom, eller at de er blevet forgiftet, da det tidligere er set brugt af krybskytter i Zimbabwe.

- Det her er en massedød på et niveau, som ikke er blevet set i meget, meget lang tid. Uden for tørketid kender jeg ikke til en uddøen, som har været så bemærkelsesværdig, siger Niall McCann, der er direktør for bevarelse af dyr ved organisationen National Park Rescue, til The Guardian.

Niall McCann kritiserer, at de botswanske myndigheder ikke har sendt prøverne fra de døde elefanter til et anerkendt laboratorium, og at det derved går for langsomt med at få stoppet, at elefanterne dør.

Fungerende direktør for Botswanas afdeling for dyreliv og nationalparker Cyril Taolo vil ikke sige, hvilke laboratorier prøverne er blevet sendt til. Han giver covid-19 skylden for, at testningen ikke er sket hurtigere.

- Vi har sendt prøverne til test og forventer at få resultaterne i løbet af de næste par uger. Covid-19 restriktionerne har ikke hjulpet med at få transporteret prøverne i regionen og rundt i verden. Vi begynder nu at komme igennem det, og det er derfor, vi nu sender prøverne til andre laboratorier, siger Cyril Taolo.

Ifølge direktøren har de bekræftet 280 ud af 350 dødsfald.

1 af 6 Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
2 af 6 Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
3 af 6 Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
4 af 6 Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
5 af 6 Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
6 af 6 De døde elefanter er fundet i Okavangodeltaet, Botswana. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
104 kommentarer
Vis kommentarer