Annonce:
Annonce:

Elendigt arbejdsmiljø i flere afdelinger i HK Danmark

En intern undersøgelse af HK Danmarks afdelinger for IT, udviklingsarbejde og PMO tegner et billede af et dårligt og stressende arbejdsmiljø

Annonce:
Følg Samfund

'Du står stærkere i dit arbejdsliv med HK bag dig', fremgår det HK's hjemmeside.

Det kan medarbejderne i HK Danmarks afdeling for IT, udviklingsarbejde og PMO næppe skrive under på. I en intern medarbejderundersøgelse, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er virkeligheden nemlig tilsyneladende en helt anden hos Danmarks næststørste fagforbund.

33 procent af afdelingens ansatte angiver, 'at de nyligt har og har haft stress symptomer', mens de samtidig ikke oplever, at ledelsen tager deres stress alvorligt.

Afdelingen har været genstand for store forandringer, og forbundssekretær i HK, Marianne Heide, erkender da også over for Ekstra Bladet, at ledelsen skulle have gjort deres forarbejde bedre.

- Der er helt klart noget i den her forandringsprocess, der har skabt mere usikkerhed og mere utryghed, end vi så, og det har vi ikke har været opmærksomme på.

Annonce:

- Og havde vi set det fra starten, så havde vi jo selvfølgelig grebet det anderledes an. I det øjeblik vi får øje på det, så sætter vi jo den her undersøgelse i gang for faktisk at få syn på sagen i forhold til, hvad er op og ned.

Hun uddyber, at hun er ked af, at undersøgelsen forholder sig, som den gør, men synes ikke, 'det rykker ved HK's troværdighed i forhold til at rådgive andre om, hvordan man har og opretholder et godt psykisk arbejdsmiljø'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marianne Heide, forbundssekretær i HK. Foto: HK/PR-Foto
Marianne Heide, forbundssekretær i HK. Foto: HK/PR-Foto
 

Tages ikke alvorligt
Ét af flere kritikpunkter i undersøgelsen er, at medarbejdernes stresssymptomer tilsyneladende ikke tages alvorligt.

- Jeg er øverste leder for det her, så jeg kan jo ikke sige, hvad det er, der gør, at man ikke har taget det alvorligt nok.

- Jeg kan kun sige, at i det øjeblik, jeg kommer ind over, så siger jeg, der er noget, der tyder på, der er noget galt her. Lad os få sat den her undersøgelse i gang, og det er jo så det, vi gør, siger Marianne Heide.

Hun fortæller samtidig, at afdelingens arbejdsmiljø er en enlig svale, og ikke et billede hun kan genkende andre steder i HK.

Annonce:

- I det øjeblik vi opdager, at der er nogen, der ikke trives, så har vi jo systemer, vi sætter i gang.

- Vi bliver opmærksomme på, at der er nogen, der er i dårlig trivsel, og så handler vi på baggrund af afdækningen, siger hun.

Hård kultur, barsk tone
Af samme undersøgelser fremgår det, at 'kulturen i huset opleves hård, og tonen kan blive barsk', men den opfattelse deler Marianne Heide ikke.

- Mit indtryk er ikke, at tonen i huset er hård og barsk. Mit indtryk er, at nogle af de medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen, har oplevet det. Jeg kan ikke genkende det som noget generelt i HK.

I rapporten fremgår det også, at 'det kan være vanskeligt at være positiv og konstruktiv og formulere nuancerede opfattelser af situationerne'.

- Vi er jo, ligesom de fleste arbejdspladser, en arbejdsplads, hvor folk går på arbejde engageret i deres opgaver. Og der kan man jo godt nogle gange blive revet lidt med af sine egne holdninger. Det synes jeg ikke gør os til et sted, hvor vi har en hårdere tone end andre steder, afslutter hun.

HK er med sine  216.482 medlemmer Danmarks næststørste fagforbund, kun overgået af 3F.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce:
Annonce: