Elendigt sommervejr: Karen og Anna boykotter vejrudsigten

Søstrene Anna og Karen Mose har draget den ultimative konsekvens af elendigt dansk sommervejr

- Vi tager i sommerhus i næste uge. Også selv om vejret indtil nu har været elendigt. Og ja, jeg har draget konsekvensen af det dårlige sommervejr. Jeg har nemlig besluttet helt at droppe at tjekke vejrudsigten.

Sådan siger Karen Mose om det, som alle taler om.

Sommervejret.

Karen og Anna Mose gider ikke vejrudsigter. (Foto: Jan Unger)
Karen og Anna Mose gider ikke vejrudsigter. (Foto: Jan Unger)
 

Ekstra Bladet har været på gaden i centrum af København for at lodde feriestemningen. Og det er som om, at folk helt har mistet troen på, at det nogensinde skal blive godt i år. Og så kan man lige så godt nøjes.

- Den danske sommer er fantastisk uanset hvad. Det synes jeg især efter, at jeg har boet i Belgien i tre år. Så lærer man at sætte pris på sommeren i Danmark. Jeg sad og kiggede på facebook i weekenden, og så så jeg, at der først nu er friske, danske jordbær. Også grøntsagerne har ladet vente på sig, siger Klaus Bondam, der for ikke så længe siden købte en gård i Odsherred sammen med sin mand.

Klaus Bondam kan slet ikke rejse på sommerferie i udlandet, hævder han. Dyrene på hans gård i Odsherred har brug for hans opmærksomhed. (Foto: Jan Unger)
Klaus Bondam kan slet ikke rejse på sommerferie i udlandet, hævder han. Dyrene på hans gård i Odsherred har brug for hans opmærksomhed. (Foto: Jan Unger)
 

- Der har vi dyr, gæs og ænder, som har brug for vores tilstedeværelse. Derfor er det helt sikkert, at jeg ikke rejser nogen steder i min sommerferie. Det gør jeg først til vinter, fortsætter Bondam.

Katrine tager til Spanien
Katrine Hellstrøm tænker anderledes. Hun var mandag på tur i København med sin mormor, Bodil Hellstrøm.

Mens Bodil Hellstrøm kommer til at spille golf i det danske sommervejr, så er barnebarnet Katrine glad for at skulle med forældrene til Spanien. (Foto: Jan Unger)
Mens Bodil Hellstrøm kommer til at spille golf i det danske sommervejr, så er barnebarnet Katrine glad for at skulle med forældrene til Spanien. (Foto: Jan Unger)
 

- Jeg skal til Spanien i 10 dage. Det glæder jeg mig til, siger Katrine Hellstrøm.

- Det er godt nok koldt og blæsende. Men for mig betyder det ikke så meget. Jeg holder ferie hele året. Jeg er pensionist. Jeg regner med at skulle spille lidt golf i sommerferien, og så er det godt, at vi golfmennesker er lidt hårdføre, siger Bodil Hellstrøm.

Daniel Andersen tror ikke på, at han kommer til at bade nøgen i havet, som man ellers hører er populært blandt studenter. - Vandet er simpelthen for koldt, siger han. (Foto: Jan Unger)
Daniel Andersen tror ikke på, at han kommer til at bade nøgen i havet, som man ellers hører er populært blandt studenter. - Vandet er simpelthen for koldt, siger han. (Foto: Jan Unger)
 

Daniel Andersen fra Næstved er lige blevet HGS-student fra Zealand Business College. Han havde da godt nok håbet på, at studentervejret havde været bedre.

- Vi skal jo ud at køre studenterkørsel. Hvis ikke vejret bliver bedre, så kan det godt være, jeg tager til Tyrkiet med et par venner, siger han.

For familien Bondo kommer sommerferien til at blive holdt i Danmark. Ferie er nu så meget sagt. Fritiden kommer til at blive brugt på at renovere hus.

- Vi sad for sjov og snakkede om, at de penge, vi har brugt på at købe vinduer, kunne få os allesammen til Hawai på ferie. Og vi er syv børn, siger Sidsel Bondo.

Sidsel Bondo og børnene Casper (t.v.), Linus og Lucas kommer til at bruge sommerferien i Danmark uanset hvad. (Foto: Jan Unger)
Sidsel Bondo og børnene Casper (t.v.), Linus og Lucas kommer til at bruge sommerferien i Danmark uanset hvad. (Foto: Jan Unger)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere