Elever: Frygten for at vælge forkert får unge til at gå i stå

Bedre og mere vejledning er en af de ting, der kan hjælpe unge med at finde fodfæste, mener gymnasieeleverne

Det er et generelt pres og frygten for at vælge forkert, der får mange unge til at gå i stå efter endt uddannelse. Bedre vejledning på uddannelsesinstitutionerne kan være et skridt i den rigtige retning.

Det mener formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Malte Sauerland-Paulsen.

169.000 unge i alderen 15-29 år er hverken i job eller under uddannelse. Det er det højeste antal siden finanskrisen.

Tallene stammer fra en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bliver bragt i Jyllands-Posten onsdag.

60.000 af de unge har allerede en studentereksamen eller en videregående uddannelse, men har efterfølgende svært ved at finde fodfæste.

Ifølge Malte Sauerland-Paulsen føler mange gymnasieelever, at der er et kæmpe pres videre i uddannelsessystemet. Og det er et pres, de ikke kan følge med.

- Man vil rigtig gerne videre. Samtidig er man bange for, at hvis man kommer til at gøre det for hurtigt, risikerer man at gøre det forkert. Men hvis man ikke gør det hurtigt nok, har man heller ikke gjort det rigtigt, siger han.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere