Elever i oprør over ledelsen: - Det er komplet latterligt!

Eleverne på Egedal Gymnasium er forargede over, at skolens ledelse har sat en stopper for babe-julekalenderen på Instagram

Eleverne på Egedal Gymnasium synes, det er latterligt, at skolen har fået fjernet babe-julekalenderen. Foto: Stine Tidsvilde
Eleverne på Egedal Gymnasium synes, det er latterligt, at skolen har fået fjernet babe-julekalenderen. Foto: Stine Tidsvilde

Flere af eleverne på Egedal Gymnasium er i oprør over, at skolens ledelse har valgt at lukke ned for en babe-julekalender på Instagram lavet om skolens egne elever.

'Vi er pisse trætte af, at alt skal være politisk korrekt, og alt det der nu om dage.'

Sådan lyder det blandt andet fra en gruppe elever til Ekstra Bladet, der har været i kontakt med nogle af personerne, der står bag babe-julekalenderen på Instagram.

Og de er langt fra alene om at være uenige med skolens ledelse. Flere af eleverne på Egedal Gymnasium raser nemlig mod ledelsen og er dybt uenige i skolens beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet:

Sara Frithjof er en af de personer, som blev lagt ud på Instagram. Hun ser dog intet problem i det. Foto: Stine Tidsvilde
Sara Frithjof er en af de personer, som blev lagt ud på Instagram. Hun ser dog intet problem i det. Foto: Stine Tidsvilde

- Jeg synes faktisk bare, det er sjovt. Jeg blev både lagt op i år og sidste år, og jeg ser det slet ikke som noget krænkende eller noget. Det er egentlig lidt latterligt. Jeg synes faktisk, det er åndssvagt, at de lukker ned for det, siger Sara Frithjof fra 2.G på Egedal Gymnasium til Ekstra Bladet.

Hun bakkes op af Viktor Koch Ortvald, der ligeledes finder det latterligt, at skolen har valgt at lukke ned for babe-kalenderen på Instagram.

- Det er jo ikke en del af skolen, og det er træls, at de skal blande sig i det. Vi synes jo bare, det er sødt. Det er bare en form for anerkendelse, siger Viktor Koch Ortvald til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Også Victor Koch Ortvald forstår ikke, at skolen har fået fjernet babe-julekalenderen. Foto: Stine Tidsvilde
Også Victor Koch Ortvald forstår ikke, at skolen har fået fjernet babe-julekalenderen. Foto: Stine Tidsvilde

Skal kende rettighederne
Budskabet fra ledelsen til eleverne er dog klart. De skal lære at befærde sig på de sociale medier.

- Vi har været nødt til at sige hov venner, der er noget I har misforstået i forhold til, hvordan man opfører sig på de sociale medier. Og når vi oplever, at der er nogen, som synes, det ikke er i orden med sådan en profil, så må vi jo sige som skole, at vi ikke synes, det er en god idé, siger Egedal Gymnasiums rektor, Camilla Rye Jørgensen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Rektoren på Egedal Gymnasium slår fast, at det vigtigste er, at eleverne færdes godt på skolen. Foto: Stine Tidsvilde
Rektoren på Egedal Gymnasium slår fast, at det vigtigste er, at eleverne færdes godt på skolen. Foto: Stine Tidsvilde

- Det handler jo i bund og grund om, at der ikke skal være nogle elever, som oplever, at der bliver kigget på en og bliver betragtet som et objekt og føler det som noget ubehageligt, lyder det fra rektoreren.

Også skolens elevråd er opmærksomme på problemet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Skolens elevråd er dog ikke enige med eleverne. Foto: Stine Tidsvilde
Skolens elevråd er dog ikke enige med eleverne. Foto: Stine Tidsvilde

- I elevrådet synes vi, at det har været en smule uhensigtsmæssigt at smide det op uden at have tilladelse til det, siger elevrådsformand Benjamin Hansson til Ekstra Bladet.

Ærgerlige over beslutningen
Tilbage blandt eleverne på Egedal Gymnasium er der stor ærgelse over beslutningen om at lukke babe-julekalenderen ned.

'Det gør mig egentlig ikke noget, at den er der. Jeg synes, det er ærgerligt, at den er blevet lukket ned. Vi har ikke hørt nogen, der er blevet kede af det over at være på profilen,' fortæller pigerne i kor. Foto: Stine Tidsvilde

'Jeg synes, det er noget lort faktisk. Jeg synes, det er meget sjovt, at den er der,' siger Malou fra 3.G til Ekstra Bladet, og hun bakkes op af veninderne.

Hos eleverne, der står bag Instagram-profilen 'egedaljulebabes,' er budskabet klart. De vil ikke finde sig i, at deres traditioner bliver taget fra dem.

'Vi går imod skolen, da vi mener, at der intet er galt i at have sådan en babejulekalender. Vi mener, skolen er for voksne og for gamle til at forstå det. Vi har allerede fået frataget vores putte videoer, som også har været en tradition i flere år. De er for gammeldags. Vi er trætte af det,' lyder det fra folkene bag profilen i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Der er allerede nu blevet oprettet en ny profil til trods for, at skolens ledelse i første omgang fik sat en stopper for babe-julekalenderen.

101 kommentarer
Vis kommentarer