Elever sendt væk under Mary-besøg: 'Syg holdning' raser Jim Lyngvild

Kronprinsessen besøgte torsdag en skole i Nordjylland, men ikke alle måtte være med. Det får nu Jim Lyngvild til rase mod skolelederen

Foto: Nicolai Tobias/Daniel Hjort
Foto: Nicolai Tobias/Daniel Hjort
Følg Samfund

Ved du noget eller er du forælder til en af de børn, der blev sendt væk? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

- Hvad fanden er det for en syg holdning at have, skoleleder Kristina?

Sådan indleder Jim Lyngvild sin svada rettet mod skolelederen på Aabybro Skole, Kristina Fooken Jensen.

Årsagen er, at Kronprinsesse Mary i torsdag var et smut forbi for at indvie den nye skole, men ikke alle måtte være med.

Skolen havde nemlig besluttet, at specialklasse skulle på udflugt netop den dag. Det skete efter sigende, fordi fagfolk havde vurderet, at det var bedst, at børnene ikke var til stede, da Mary kom.

Det skriver TV2 Nord.

Syg holdning
Og det får nu Jim Lyngvild til at rase mod skolen, og han inviterer samtidig de ekskluderede børn i Zoo.

- At sende special-klasserne på udflugt for at "skærme og møde eleverne" er dog en syg holdning... Mary er NETOP - gennem Mary Fonden - specialist i børn der bliver mobbet og jeg synes det lugter af at I udelukker nogle børn fra fællesskabet...

- Hvor politisk korrekt du end gerne vil lyde! - fordi du ved (og kan mærke) at DU har dummet dig!

En gang vås
Ekstra Bladet har talt med Jim Lyngvild, der her forklarer, hvorfor han har lavet opdateringen.

- Jeg lavede den, fordi det her virkelig ligger mig på sinde og rører mig dybt, fordi jeg selv har været en af de her børn. Jeg ved, hvordan de har det.

- Jeg synes, at skolelederens forklaring er noget vås, og at hun vasker hænder. Hun har jo ikke ville børnene det dårligt, men i det øjeblik man skelner på den måde, så bliver børn taget til fange i at føle sig dårligere end andre. De vil jo bare gerne være lige som de andre.

Samtidig stiller Jim Lyngvild sig selv spørgsmålet: Hvad var det værste, som kunne være sket?

- Det var nok, at de her børn kom til at stå og råbe et eller andet. Det havde Kronprinsessen nok overlevet, siger Jim Lyngvild til Ekstra Bladet.

Tur i Odense Zoo
Historien har fået Jim Lyngvild til at invitere de her børn i Odense Zoo og til vikingeborgen Ravnsborg.

- Årsagen er, at jeg gerne vil give de her børn en dag, hvor de får at vide, at de er helt fantastiske, og at der er nogle, der tror på dem.

Jim Lyngvild fortæller, at han selv har været indlagt flere gange på børnepsykiatrisk afdeling, så han ved præcis, hvordan det er at være et af de her 'specialbørn'.

- Men Jim. En tur i Odense Zoo er vel ikke helt det sammen som at møde Mary?

- Nej, det er det ikke, men så kan de få lov til at møde dronningen, siger Jim Lyngvild.

Rasende mor
TV2 Nord har talt med skolelederen, der fortæller, at det var for elevernes eget bedste.

- Jeg er ked af at høre, at det er sådan forældre oplever det på. Den måde det har været tænkt fra skolens side har været direkte modsat, nemlig en inkluderende proces ved at møde børnene med de behov, de har, siger Kristina Fooken Jensen til TV2 Nord.

Men den køber en af mødrene ikke.

- Det er at diskriminere dem, og de bliver valgt fra på en rigtig grov måde. Det er som om, børnene opleves som meget mærkelige, og som om, de ikke hører til på den skole, siger Natasja Brämer Tulstrup Holm, der er mor til et af de børn, der ikke fik lov til at være med i festlighederne.

Byggeriet af den nye skole startede i 2012, og blev første gang taget i brug d. 11 august i år. Derfor kom Kronprinsesse Mary forbi.

- Byggeriet af skolen er den største investering i Jammerbugt Kommunes historie. Med det gennemførte byggeri er vi nået i mål med vores vision om at bygge en skole, der er tilpasset den seneste skolereform, når det gælder det læringsmæssige og pædagogiske miljø.

- Derfor er vi meget stolte over, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen indvier skolen, skrev borgmester Mogens Gade i en pressemeddelelse.

Ved du noget eller er du forælder til en af de børn, der blev sendt væk? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt