Annonce:
Annonce:

Elever skuffede over ingen nye kammerater

Politikerne vil gøre op med 'indvandrergymnasier' og fjerner en årgang fra udvalgte skoler

Eleverne på Aarhus Gymnasium er kede af, det de kommer til at undvære nye kammerater til næste skoleår. Foto: Ernst van Norde
Eleverne på Aarhus Gymnasium er kede af, det de kommer til at undvære nye kammerater til næste skoleår. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Samfund

I går blev der sat navn på de seks gymnasier, der fra næste skoleår ikke må optage nye elever.

Formålet fra politikernes side er at gøre op med de såkaldte 'indvandrergymnasier'.

Ekstra Bladet var på besøg på Aarhus Gymnasium - også kaldet Langkær Gymnasium - som er et af de omtalte gymnasier.

Her var ledelsen glad, men eleverne skuffede.

Emma, Noah og Elias er blot tre ud af en hel årgang, som er frustrerede over, at de ikke  kunne få lov til at fortsætte den gode udvikling, som skolen allerede var i. Foto: Ernst van Norde
Emma, Noah og Elias er blot tre ud af en hel årgang, som er frustrerede over, at de ikke kunne få lov til at fortsætte den gode udvikling, som skolen allerede var i. Foto: Ernst van Norde

De omtalte gymnasier

Gymnasierne det drejer sig om, er:

- Herlev Gymnasium

- Hvidovre Gymnasium

- Høje-Taastrup Gymnasium

- Sydkysten Gymnasium

- Viby Gymnasium

- Aarhus Gymnasium.

Skuffede over ikke at blive hørt
Spørger man eleverne på Aarhus Gymnasium, kan de ikke forstå, hvorfor en hel årgang skal tages ud af systemet.

For dem kommer det til at få større sociale konsekvenser, end det kommer til at gavne - og skolen var allerede inde i en rigtig god udvikling, lyder det fra flere elever.

Silas Goodwin, 18 år, 1. g på stx, Aarhus Gymnasium

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

- Jeg synes, det var en dårlig nyhed, siger Silas Goodwin.

Annonce:

- Det her var ikke min første prioritet. Jeg kom ind her, og det er virkelig meget bedre, end jeg havde forventet. Jeg er meget glad for at gå her.

Emma Vinge, 16 år, 1. g på stx, Aarhus Gymnasium

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

- Jeg var rigtig ked af det, da jeg fik nyheden. Det er en stor del af det sociale, som bliver ødelagt for os. Jeg var også skuffet over, at vi ikke er blevet hørt i, hvad vi tænker kunne gøre en forskel.

- Jeg synes, at vi skulle have fået en chance for at vise, at den her udvikling, som allerede er sket, vil fortsætte, siger Emma Vinge.

Noah Pannen, 16 år, 1. g på stx, Aarhus Gymnasium

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

- Jeg var ret skuffet, da jeg fik det at vide. Både på vores vegne, fordi det jo er en stor del af gymnasiet at få nye venner. Men jeg var også skuffet på andres vegne. Jeg ved af egne erfaringer, hvor godt et forhold vi har til 2. g'erne, som har været vores tutorer.

Annonce:

- Jeg synes, at medierne gør Aarhus Gymnasium til noget, som det ikke er. Jeg havde selv det her som første prioritet, fordi jeg har en søster, som går her, så jeg vidste, hvordan det var.

Jahatten på
Aarhus Gymnasiums uddannelsesdirektør, Peter Grønlykke, er - modsat eleverne - meget positiv over for den ændring, der i går blev fremlagt.

- For nogle år siden var der en stor nedgang af etnisk danske her på gymnasiet. Vi har helt nede på at optage kun 50-60 elever på en årgang. Altså kun to klasser.

- Da det så allerbedst ud for mange år siden, optog vi altså ti klasser på én årgang, siger Peter Grønlykke.

- I blev jo underlagt en KUO-aftale for to år siden, som sagde, at I ikke måtte optage elever fra socialt belastede boligområder. Har den ikke haft en god effekt?

- Jo, vi er i en rivende udvikling på nuværende tidspunkt. Vi har fordoblet elevoptaget, så vi har optaget 118 elever i år.

- Burde I så ikke bare være fortsat på den her aftale?

Annonce:

- Jo, det kan man argumentere for. Men jeg er glad for lovgivningen, og jeg har jahatten på. Jeg er svært ved at se en anden løsning, hvis man skal gøre det nationalt.

Peter Grønlykke ser positivt på det nye tiltag. Han vil fremover kunne sætte flere lærer på en enkelt klasse, fordi skolen ikke skal afskedige, men kan beholde alle deres undervisere. Foto: Foto: Ernst van Norde
Peter Grønlykke ser positivt på det nye tiltag. Han vil fremover kunne sætte flere lærer på en enkelt klasse, fordi skolen ikke skal afskedige, men kan beholde alle deres undervisere. Foto: Foto: Ernst van Norde

- Så du ser det som en god løsning - selvom dine elever er kede af det?

- Jeg kan godt forstå, at det er træls, men vi skal se det som en del af en større pakke, der hjælper os på alle mulige andre måder også. Det her er jo en kendt problematik, der er blevet løst alt for langsomt.

- Et er det faglige, der kan blive styrket med ekstra lærere - noget andet er det sociale, der unægteligt vil få et dyk. Hvordan kommer I til at løse det?

- Det kan være, at det kommer til at give et dyk socialt et enkelt år, men så er det det. Vi kaster alt ind for at lave sociale arrangementer for vores nuværende elever - det er vi jo blevet bedt om, og det får vi jo penge til, slutter Peter Grønlykke.

Institutionerne modtager kompensation på samlet 139,3 millioner kroner for de tabte taxameterindtægter, der normalt modtages, når der optages nye elever.

Annonce:

Dermed behøves der blandt andet ikke afskediges lærere på de enkelte skoler.

De nærliggende skoler skal ikke frygte

De omkringliggende skoler skal ikke frygte, at problemet bliver flyttet til dem i stedet. De vil som en hjælpende hånd få en pose penge for de ekstra elever, som de nu skal tage imod.

Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelse.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Foto: Liselotte Sabroe
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Foto: Liselotte Sabroe
 

- Vi skal have brudt den sociale polarisering og den etniske opdeling, og det nytter ikke noget at lukke øjnene og tro, at udfordringerne går væk af sig selv.

- Der er nogle steder, hvor elevsammensætningen er for skæv. Nu giver vi en hjælpende hånd til at understøtte det lokale arbejde og få rettet op, så skolerne kan få en frisk start.

- Det handler kun om at få en balanceret elevsammensætning, og det er centralt for os, at problemerne ikke hober sig op enkelte steder. Vi vil indgå i dialog med skolerne og regionerne omkring, hvordan vi fordeler eleverne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: