Musikken er skruet helt op, flere elever danser på bordene i kantinen, og på papskilte overalt på bordene står der 'Penge erstatter ikke elever' og 'Vi er ikke indvandrere, vi er danskere'.
Stemningen er kampklar, og eleverne er klare i mælet.
De vil ikke have lukket en årgang næste år.
Forstår ikke beslutningen
Elevrådsformand Nikolas Konggaard går rundt med blandt sine kammerater og hjælper med at få skiltene klar.
- Når vi er færdige herinde, går vi udenfor med skiltene og råber op, siger Nikolas Konggaard med hævet stemme, så han overdøver bassen i højttalerne.
Det, eleverne råber, er, at de ikke forstår beslutningen om at lukke en årgang fra næste år.
Faktisk kommer det kun til at have negativ effekt, siger Nikolas Konggaard.
- Vi får et stempel som indvandrer-gymnasium, og det tror jeg ikke kommer til at have nogen positiv effekt.
- At mangle en årgang kommer jo til at gå ud over vores fester, vores udvalg og alle de elevtiltag, vi har her på skolen. Nu har vi oplevet en corona, hvor vi måtte starte helt forfra. Det synes jeg ikke, at vi skal igen, siger Nikolas Konggaard.
- Vi var allerede på vej i en rigtig god retning. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare har ladet os fortsætte, som vi gør nu, slutter elevrådsformanden.
På Aarhus Gymnasium har de allerede i to år ikke måttet optage elever fra belastede boligområdet. Det har haft en positiv effekt på elevoptaget, som er steget med over det dobbelte her i 2021.
Skoleleder enige med eleverne
Rektor på Aarhus Gymnasium i Tilst forstår godt elevernes frustration. Hun er heller ikke enig i, at dét at lukke en hel årgang vil hjælpe.
- Jeg er enige i den overordnede beslutning, nemlig at der skal gribes ind på det her område. Vi skal have balancerede gymnasier her i Aarhus, siger Marie Kongskov.
- Men jeg er ikke enig i at dét at fjerne en årgang skulle være en god idé, fortsætter Marie Kongskov.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Minister: - Vi kommer ikke til at ændre på beslutningen
Beslutningen om at lukke en årgang har skabt utilfreds hos flere af de seks gymnasier, som det kommer til at gå ud over.
Både rektoren på Høje Taastrup har frabedt sig en 'frisk start', og i sidste uge strejkede eleverne på Viby Gymnasium også.
Trods det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at det er løsningen.
- Jeg forstår godt elevernes indvendinger, og vi har også haft meget grundige drøftelser om det her tiltag, siger ministeren.
- Vi har gjort det af to grunde. Den ene grund er, at det kan give skolerne en frisk start, når de i 2023 starter op med en ny årgang og med den nye elevbalancering. Den anden grund er, at vi kan give skolerne noget fagligt, fordi de jo får økonomisk hjælp, således der ikke skal afskediges undervisere i perioden med færre elever.
- Eleverne siger selv, at penge ikke erstatter elever. De frygter for det sociale. Mener du, at det kan blive det samme miljø, når de skal undvære en hel årgang?
- Det bliver et anderledes miljø, det anerkender jeg. Men jeg mener ikke, at det nødvendigvis bliver et dårligere miljø. Jeg er sikker på, at det kan blive et rigtig fint studiemiljø med to årgange.
- Men eleverne siger det modsatte - hvordan kan du være sikker på, at det bliver et godt studiemiljø, derfra hvor du sidder?
- Det er vores vurdering, at to årgange i stedet for tre ikke er det, som gør forskellen på et godt eller dårligt studiemiljø.
- De her skoler har brug for en frisk start. Det her problem har været her de seneste 15 år, så jeg er tilfreds med, at der nu bliver taget nogle beslutninger for at løse problemet.
- Ser du det her som løsningen?
- Ja, jeg mener, at det løser det i lange træk. Fejlen er ikke hos de elever, som går på skolerne. Fejlen ligger i de tidligere politiske beslutninger, der tidligere har været taget, hvor man ikke har kigget konkret på elevsammensætningen på de enkelte skoler. Det gør vi nu, slutter ministeren.
