Annonce:
Annonce:

Elon Musk opgiver Twitter-køb

Mangemilliardæren Elon Musk oplyser til det amerikanske finanstilsyn, at han dropper overtagelse af Twitter

Elon Musk opgiver Twitter-køb. Arkivfoto: Odd Andersen, Ritzau Scanpix
Elon Musk opgiver Twitter-køb. Arkivfoto: Odd Andersen, Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Mangemilliardæren Elon Musk oplyser, at han dropper sit købstilbud på Twitter. Han begrunder det med, at det sociale medier har brudt flere elementer i aftalen.

Det meddeler Musk til det amerikanske finanstilsyn sent fredag aften dansk tid, rapporterer flere nyhedsbureauer.

Musk fremsatte et købstilbud på det sociale medie i april. Men siden har han flere gange truet med at bakke ud af aftalen, hvis Twitter ikke ville give ham den data om antallet af falske konti og spamkonti, som han har efterspurgt.

Elon Musk har tidligere sagt, at en af hans prioriteter ville være at fjerne såkaldte "spambots" fra Twitter. Spambots kan beskrives som profiler, der ikke bruges til normalt brug af en person, men som i stedet kun ønsker at sprede et budskab om et eller andet - også kendt som spam.

Annonce:

I midten af maj stillede Musk krav til ledelsen i Twitter om, at den måtte føre bevis for en påstand om, at under fem procent af af profilerne på det sociale medie er falske.

- I går afviste Twitters topchef offentligt at fremlægge bevis for under fem procent (andel falske profiler), skrev Musk på Twitter.

- Denne handel kan ikke komme videre, før han gør det.

Den amerikanske forretningsmand anslår selv, at falske profiler udgør 20 procent af Twitters brugere.

Den oprindelige købsaftale indebar, at Musk skulle betale 44 milliarder dollar for at blive ejer af Twitter. Det svarer til godt 321 milliarder kroner.

I aftalen mellem Elon Musk og Twitters bestyrelse er der lavet en klausul, som tager højde for, at handlen kan falde på gulvet. Her kan parterne trække sig mod en betaling på en milliard dollar ifølge erhvervsmediet CNBC.

Ifølge det amerikanske magasin Forbes er Elon Musk verdens rigeste person. Musk, der står bag elbilfabrikanten Tesla, har ifølge den seneste opgørelse fra Forbes en formue på 237,9 milliarder dollar.

/ritzau/

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU
Annonce:
Annonce: