Else Marie fandt larver i sine ris

Else Marie Norup fandt levende larver i sine ris fra Lidl - derfor klagede hun til Lidl med henblik på at få en nærmere forklaring

Else Marie Norup fandt disse larver i sine ris. Privatfoto
Else Marie Norup fandt disse larver i sine ris. Privatfoto

Else Marie Norup kunne ikke tro sine egne øjne, da hun forleden fandt larver i sine ris, som var købt i Lidl.

Hun valgte derfor straks at tage kontakt til Lidl med henblik på at få en nærmere forklaring. Responsen fra Lidl var dog ikke ligefrem den, som Else Marie Norup havde håbet på. Derfor føler hun sig også uretfærdigt behandlet efter episoden med de fundne larver.

- Jeg fik jo tilsendt et brev fra dem med en forklaring og et gavekort på 50 kroner for ulejlighederne. Men jeg følte mig helt ærligt til grin, og jeg følte mig latterlig. For det var lidt, som om de (Lidl, red.) ikke troede på mig, da jeg fortalte dem, at jeg havde levende larmer i mine ris, siger Else Marie Norup til Ekstra Bladet.

Helt konkret modtog Else Marie Norup et brev fra Lidl, hvori der stod, at supermarkedets kvalitetsafdeling havde undersøgt sagen nærmere. Og konklusionen fra Lidl var, at risene ikke fejlede noget. I stedet oplyste supermarkedets leverandør i brevet, at risikoen for insekters tiltrækning til visse madprodukter er til stede, hvis ikke de bliver opbevaret korrekt.

Den forklaring køber Else Marie Norup dog ikke, og hun er mildest talt ikke begejstret over den behandling, som hun har fået af Lidl.

- Altså, jeg tænkte lidt, om det var mig, der var tosset eller noget. De fortalte mig jo bare, hvordan jeg skulle opbevare ris. Jeg tænkte bare. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, uddyber hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var denne pakke ris, hvor levende larver blev fundet af Else Marie Norup. Privatfoto
Det var denne pakke ris, hvor levende larver blev fundet af Else Marie Norup. Privatfoto

Enkeltstående tilfælde
Meldingen fra Lidl er dog klar, og derfor har de ikke tænkt sig at gøre yderligere ved sagen, da der har været tale om et enkeltstående tilfælde. Det fortæller Lidls pressechef, Morten Vestberg.

'Vi gør alt, hvad vi kan, for at fødevaresikkerheden altid er i orden, og vi har selvfølgelig undersøgt den specifikke henvendelse til bunds. Efter henvendelsen har vores leverandør foretaget en ekstra kontrol og har ligesom i de obligatoriske kontroller af produktet ikke fundet nogle afvigelser i den vareleverance, som kunden her har henvendt sig på baggrund af,' skriver Morten Vestberg i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

'Vores kvalitetsafdeling og kundeservice har ageret, som de skal. Deres fremmeste interesse er at give vores kunder den bedst mulige service. Vi er rigtig kede af, at den pågældende kunde har følt sig dårligt behandlet. Man kan altid overveje, om man kunne have ageret anderledes. Vi forsøger hele tiden at blive bedre, og det er selvfølgelig ikke godt nok, hvis en kunde ikke er tilfreds med vores service', lyder det fra pressechefen.

De omtalte ris blev købt i Lidl på Amager Landevej i Kastrup.

Se også: INGEN flæsk til folket: Norsk universitet går kødfri til julefrokost

Se også: Amerikansk gigant lukker 96 butikker

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere