Emil var ude at fiske: Så fandt han noget ekstremt uhyggeligt

40-årige Emil Filipsson var på årets sidste fisketur efter havørred - et makabert fund gjorde fisketuren meget anderledes

Emil Filipsson fandt noget mærkværdigt, da han var ude og på fisketur. Foto: Privat
Emil Filipsson fandt noget mærkværdigt, da han var ude og på fisketur. Foto: Privat

Da den 40-årige Emil Filipsson fra Uddevalla-området i Sverige i weekenden var på årets sidste fisketur efter havørreder sammen med sin syv-årige søn og et par venner, fik fisketuren pludselig en bitter eftersmag, fordi Emil pludselig fandt noget ekstremt uhyggeligt i strandkanten.

- Da jeg opdagede, hvad det var, fik jeg næsten gåsehud af skræk, fortæller Emil, der til daglig er ansat på magasinet 'Fiskejournalen' i Sverige.

Det skriver flere medier heriblandt Fiskejournalen og Aftonbladet. Ekstra Bladet har også været i kontakt med Emil Filipsson, der har givet os tilladelse til at bruge hans billeder.

- Jeg kunne ikke først se, hvad det var, jeg havde fået øje på nede i dyndet i strandkanten, men da det gik op for mig, hvad det egentlig var, blev jeg lidt skræmt. Det var et menneskeligt kæbeben med tænder, og lidt længere væk lå der noget, som lignede et lårben, fortæller Emil.

Emil Filipsson ringede straks efter politiet, der hurtigt kom ud til findestedet ved Gullmarsfjorden. Her fotograferede politiet de forskellige knogler og lagde dem i poser. Og fiskeselskabet begyndte sammen med politiet at lede efter flere knogler og ligdele.

En svensk betjent er her ved at undersøge kæbebenet med fire tænder i, som Emil fandt i strandkanten. (Foto: Emil Filipsson)
En svensk betjent er her ved at undersøge kæbebenet med fire tænder i, som Emil fandt i strandkanten. (Foto: Emil Filipsson)
 

- Vi fandt lidt flere knogler, men det var usikkert, om de hørte sammen med de menneske-knogler, vi allerede havde fundet. Det kunne også være knogler fra dyr.

- Det kan måske godt være et meget gammelt skelet, der kommet op gennem dyndet. Det er dog mærkelig, at ingen andre har set det tidligere. Der ligger nemlig et fiskeskur meget tæt på findestedet, fortæller Emil.

Knoglerne og kæbebenet skal nu undersøges af politiet på et laboratorium. En tandtekniker har allerede fastslået, at kæbebenet kommer fra et menneske. Det er dog stadig usikkert, hvor gamle skelet-delene er.

Overfor Aftonbladet har den vagthavende hos politiet i Uddevalla bekræftet, at politiet har været på stedet for at indsamle knogler.

- Men det er meget svært at bedømme, hvor gamle ligdelene er. Den tekniske afdeling vil se nærmere på det. Og vi håber på at få et svar i løbet af denne uge, siger den vagthavende hos politiet i Uddevalla.

For Emil Filipsson blev det en fisketur ud over det sædvanlige, hvor han fik en skræk i livet over det makabre fund.

- Det føles lidt skræmmende. Jeg var først nervøs for, hvordan min søn skulle reagere. Han er jo kun syv år gammel. Men det var ikke noget problem for ham. Jeg tror, at han syntes, at det var lidt spændende, forklarer Emil.

Emil og hans syv-årige søn ses her sammen med politiet på det sted, hvor de fandt knoglerne fra et menneske. (Foto: Emil Filipsson)
Emil og hans syv-årige søn ses her sammen med politiet på det sted, hvor de fandt knoglerne fra et menneske. (Foto: Emil Filipsson)
 

1 af 3 En svensk betjent er her ved at undersøge kæbebenet med fire tænder i, som Emil fandt i strandkanten. (Foto: Emil Filipsson)
2 af 3 Emil og hans syv-årige søn ses her sammen med politiet på det sted, hvor de fandt knoglerne fra et menneske. (Foto: Emil Filipsson)
3 af 3 Emil Filipsson fandt noget mærkværdigt, da han var ude og på fisketur. Foto: Privat
36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere