Emma om Breiviks sultestrejke: Hold din kæft og tag din straf

Anders Breivik har truet med at sultestrejke - nu svarer en af de overlevende fra Utøya tilbage

Hold din kæft, lyder det fra Emma til Breivik (Fotos: Twitter/AP)
Hold din kæft, lyder det fra Emma til Breivik (Fotos: Twitter/AP)

Terroristen og massemorderen Anders Breivik truer i et åbent brev til en lang række medier med at sultestrejke sig ihjel, hvis ikke der bliver rettet op på forholdene i fængslet. Her afsoner han sin straf for at være ansvarlig for 77 menneskers død.

En af de overlevende fra massakren i Utøya, 22-årige Emma Martinovic oplevede selv, hvordan hun måtte tage sit tøj af og hoppe i det iskolde vand for at flygte for livet sammen med sine venner. Hun blev skudt i armen og husker stadig hans grin, da han skød.

Se også: Breivik er sur over fængselsforhold: Vil sultestrejke sig ihjel

Hun svarer nu igen på Breiviks brev i et interview med det australske medie news.com.au.

- Hold din kæft og tag din straf som den kujon, du er. Du dræbte så mange mennesker og spillede Gud i nogle timer og nu brokker du dig over, at du har det hårdt i fængslet, når du ikke engang ved, hvad det vil sige at have det hårdt, lyder det fra Emma Martinovic til news.com.au.

Se også: Anders Breivik truer med selvmord: Fængsel må ikke stoppe ham

Hun har på ingen måde ondt af manden, der tog livet af flere af hendes venner.

- Det har jeg virkelig ikke. Jeg prøver at tænke, at alle er mennesker og skal behandles med respekt, men med ham synes jeg det er svært. Jeg har ingen sympati for ham og det er fordi han har taget så mange mennesker fra mig og fordi han har gjort mit liv så svært, fortæller Emma Martinovic.

Hendes interview med det australske medie er hurtigt gået viralt og bliver citeret flere forskellige steder. Hun takker nu for den støtte hun har fået udefra efter, at hun stillede op til interviewet.

'Mange tak for støtten. Sammen er vi stærkere. Lad den kujon rådne op alene i sin celle,' skriver hun på Twitter.

145 kommentarer
Vis kommentarer